En bykonge takker af

Erik Nielsen (S) takker af efter 26 år i Rødovre-borgernes og kommunestyrets tjeneste. Vi har mødt ham til en snak om karrieren, kampe og konsensus.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##257035##ContentBoxEnd##

Ifølge mange af hans nærmeste samarbejdspartnere gennem årene kan man ikke sige Erik Nielsen (S) uden også at sige velforberedt.

Så derfor har den nu tidligere borgmester i Rødovre og forhenværende KL-formand selvfølgelig også timet sin egen pensionering grundigt.

– Da kommunalvalget i 2017 var overstået, var jeg godt klar over, at det her ville være min sidste valgperiode, og at vi skulle have en proces i gang, siger han, da Nyhedsmagasinet Danske Kommuner på behørig corona-afstand mødes med ham dagen efter, at kommunalbestyrelsen formelt har udpeget hans efterfølger Britt Jensen (S) som borgmester.

Lige som Erik Nielsen havde tænkt det. Selve det formelle kom lidt bag på ham. Byrådets behandling af hans ønske om at træde tilbage betød, at han skulle uden for døren. Ikke et sted, han er vant til at opholde sig. 

Han husker stadig tydeligt den dag for 26 år siden, da han var blevet valgt og kiggede sig selv i spejlet. Det var ikke bare Erik, det var Rødovres borgmester.

– Jeg har egentlig aldrig selv følt det som et eller andet særligt, men andre ser jo med andre øjne på mig, fordi jeg er borgmester. Sådan er det jo. I december var der jo en formiddagsavis, der synes, jeg er så betydningsfuld, at de puttede mig på forsiden. Det havde de vel ikke gjort, hvis jeg var ligegyldig, siger Erik Nielsen tørt og adresserer dermed selv emnet, der stod nederst på overtegnedes notesblok. 

Ekstra Bladet fortalte i julemåneden, at Erik Nielsen bruger sin borgmesterbil til og fra rådhuset. Bilen står på en kommunal parkeringsplads 50 meter fra hjemmet. Det strider mod reglerne, hævdede avisen.

– Det er fantastisk, at de ikke har kunnet finde noget på mig og derfor vælger at lave en forside på en løgnehistorie, siger Erik Nielsen, der dog ærgrer sig over, at historien også fandt vej til andre medier via Ritzaus nyhedstjeneste. 

– Det er absurd at fremstille det, som om Rødovre Kommune leaser en bil, for at jeg kan køre 800 meter i den hen til rådhuset hver morgen. Ekstra Bladet ved godt, at jeg har bilen, fordi jeg har og har haft et stort kørselsbehov, og at det er langt billigere at lease den end at udbetale kørepenge til mig. Men Ekstra Bladet lever af at forarge, og det giver vi dem 18 millioner kroner i statsstøtte for, lyder det fra Erik Nielsen.  

Ikke udslagsgivende

Sagen irriterer ham, fordi det senest i forbindelse med hans fratræden fremstilles, som om Ekstra Bladet-forsiden var udslagsgivende. Det afviser han.

– Så skulle jeg da være ualmindelig tyndhudet, siger han, der også var irriteret, da en studietur til Island forleden blev forsidemateriale. Heller ikke her var der noget at komme efter, fastslår han.

Han afleverer en kommune til sin efterfølger, der er veldrevet og kendt for at prioritere velfærden. Det er den turnaround, der ifølge ham selv er den største bedrift i hans borgmestertid.

– Rødovre var ude i kæmpe besparelser, dengang jeg tog over. Dengang sagde jeg, at den eneste venteliste i kommunen skulle være den kø, der var ved kommunegrænsen for at få lov til at flytte til kommunen. Nu er der ikke ventelister på hverken børnehaver eller plejehjem, og der er faktisk kø til at flytte til Rødovre, bemærker han. 

##ContentBoxStart##257036##ContentBoxEnd##

Dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer.

– Rødovre er udfordret økonomisk grundet vores socioøkonomiske sammensætning af befolkningen, men økonomien er alligevel solid, for vi ved godt, hvilke udfordringer vi har. Vi er en gammel arbejder- og funktionærby, der altid har taget på os, at vi skulle sørge for, at arbejdskraften kunne bosætte sig tæt på København, siger han.

Det er ikke lykkedes alle steder i udlandet. 

– Hvis ikke der er nok boliger, folk kan betale, ser man nogle steder, hvordan forstæderne breder sig alt for langt ud, så man får svært ved at få arbejdskraft ind til storbyen. Det skal man tænke over som borgmester i en forstadskommune, siger Erik Nielsen.

Kampen om ringen

De sidste 10 år er befolkningen i den lille, tætte vestegnskommune vokset med 10 procent – hvilket blandt andet skyldes en tilflytning af børnefamilier. Det er ikke resultat af en smart brandingstragi.

– Vi har kigget på, hvad det er, der skal til for at få folk til at slå sig ned her. Det har altid været vigtigt for mig, at Rødovre er et sted, der er godt at bo. Også for de mange, der måske bruger idrætsanlæggene og biblioteket, men ellers ikke bruger kommunens tilbud. De kører på arbejde og kommer hjem om aftenen. De skal ikke komme hjem til en by, der ligner noget, der er løgn. Derfor fjerner vi graffiti hurtigt og har gjort noget ud af vores byrum, siger han.

Og apropos rollen som forstadskommune, så ærgrer det den dag i dag Erik Nielsen, at den omstridte betalingsring aldrig blev til noget. 

Modellen langs Københavns kommunegrænse, som Thorning-regeringen foreslog, var uspiselig – men han og andre socialdemokrater havde sammen med daværende overborgmester i København, Ritt Bjeregaard (S), arbejdet i flere år på en anden model, hvor ringen omtrent skulle følge Ring 3 rundt om København. Forbilledet var Stockholm.

– Det var en god idé, som ville være tilbagebetalt på to år, og som ville give muligheder for massive investeringer i den kollektive trafik. Men desværre kom der en regering, der lyttede til, hvad Frank Jensen eller Socialdemokratiet i København mente om sagen. Oppositionen kom på banen, og så skal jeg lige love for, at der er spalteplads alle vegne, når socialdemokratiske borgmestre går mod regeringen, siger Erik Nielsen.

Selv om der lige nu ikke er nogen, der vil røre ved idéen om en betalingsring, føler han sig ret sikker på, at den kommer på et tidspunkt.

– Køerne vil blive værre og værre. Man er nødt til at gøre noget ved, at folk spilder 10 milliarder kroner om året ved at holde i kø. Det er et samfundsproblem, der må gøres noget ved. Så bliver vi til gengæld nødt til at glemme alt om den Kattegatbro, siger han.

##ContentBoxStart##257034##ContentBoxEnd##

På kant med KL-partiet

Erik Nielsen er tit blevet omtalt som en, der elsker konsensus. Men det skal man ikke tage fejl af.

– Jeg er stadig en gammel socialist. Men i den kommunale verden – og i KL, som jeg var en del af siden 1994 – skal man først og fremmest levere resultater. Nogle mener, at alle er enige i KL. Det er helt forkert. Inden vi bliver enige, er der jo en lang proces med nogle til tider ret heftige meningsudvekslinger, siger han.

Han husker tydeligt sit første møde i KL’s børne- og skoleudvalg i 1994. Daværende borgmester i Hjørring, Else Købstrup (V), var formand, og på dagsordenen var internettet. Den fagre nye digitale verden var nemlig kommet ind på nogle af landets biblioteker – mod brugerbetaling. Det skulle KL have en holdning til. Flertallet i udvalget mente, at brugerbetalingen var helt i orden. Men ikke Erik Nielsen, der dermed lagde sig ud med ”KL-partiet”.

– Jeg var meget imod, og det ville jeg gerne have ført til referat. Men det brugte man ikke, for her talte man sig til enighed, lød meldingen fra formanden, der dog endte med at bøje sig, husker Erik Nielsen.

Selv har han bestræbt sig på at lægge partipolitik til side i KL-regi. Men den er kommet snigende ind i bestyrelsen med årene.

– Det bekymrer mig. Medlemmer af bestyrelsen indtager i langt højere grad særstandpunkter. Dermed bliver KL en del af et Christiansborg-magtspil. Jeg var også meget imod den aftale, som Socialdemokratiet og Venstre i sin tid lavede om altid at bakke op om økonomiaftalerne.

Selv var han med til fire økonomiforhandlinger i sin tid i KL’s formandsskab. Og hvis man tror, det altid er gået stille for sig, kan man godt tro om.

– Forslaget om minimumsnormeringer kom allerede under Thorning-regeringen. Det var fuldstændig håbløst, og det måtte vi bekæmpe med næb og kløer. Hvis man vil et decentralt Danmark, skal man ikke indføre sådan noget. Jeg forhandlede økonomiaftale med Bjarne Corydon – og det var ikke lutter venlige samtaler. Jeg fik sommetider nogle blikke fra Kristian (Wendelboe, KL’s administrerende direktør, red.) og Erik (Fabrin (V), daværende KL-næstformand), husker Erik Nielsen. 

– Min opgave var jo at sikre det bedste for alle kommuner. Ikke at være socialdemokrat og heller ikke at sørge for de socialdemokratisk ledede kommuner. Det har altid været mit fokus i KL-regi, siger han.

Nu venter der ham et otium, der kommer til at byde på meget andet end politik.

– Jeg vil sætte mig i et hjørne og se noget maling tørre. Nej, jeg har nogle projekter, jeg skal have styr på derhjemme, og så har jeg allerede fået nogle henvendelser om bestyrelsesposter. Det har jeg ikke taget stilling til. Jeg fortsætter i bestyrelsen for Kommunekredit, og så er jeg også blevet spurgt, om jeg vil skrive en bog, men det ved jeg nu ikke. Jeg læser sjældent biografier. Det bliver let én lang retfærdiggørelse af egne beslutninger, siger han.

Indtil valgperioden udløber, sidder han i kommunalbestyrelsen. Han har bedt om ikke at få nogle udvalg. 

– Jeg har stort set ansat alle dem, der arbejder i administrationen, så det ville være lidt mærkeligt at sidde i et udvalg. Jeg har også overvejet, om jeg skulle udtræde helt – også af hensyn til den nye borgmester. Men jeg har lovet hende, at hun ikke kommer til at slås med mig. • mdbr@kl.dk