Coronakrisen kan sænke de grønne ambitioner

Da staten har nærmest ubegrænsede lånemuligheder, behøver man ikke være så bekymret for økonomien. Men de presserende politiske dagsordener på Christiansborg kan alligevel godt blive påvirket af krisen, vurderer en ekspert.

tekst Mads Brandsen

Foruden håndteringen af coronakrisen står der meget på regeringens to do-liste her i foråret.

Udligningsreformen skal på plads. Minimumsnormeringerne skal føres ud i livet. Og så er der klimahandlingsplanerne, som regeringens parlamentariske grundlag meget gerne snart vil have på plads.

Men spørgsmålet er, om klimahandlingsplanerne bliver helt så ambitiøse, som det egentlig var planen, når regeringen samtidig skal betale en milliardregning for en coronakrise, der har sparket arbejdsløshedskurven i vejret. Det er ikke givet, vurderer politisk analytiker ved netavisen Altinget Erik Holstein.

– Officielt kommer man nok ikke til at skrue ambitionerne ned, men Socialdemokratiet bliver sat i en klemme, for klimahandlingsplanerne kan komme til at koste Danmark noget konkurrenceevne og dermed arbejdspladser. Spørgsmålet er, om Venstre og de øvrige borgerlige partier vil acceptere den præmis, som egentlig heller ikke huer Socialdemokratiet selv. Der vil være et pres for, at den grønne omstilling ikke må koste noget. Og samtidig vil regeringens parlamentariske grundlag have samme høje ambitioner som hidtil, siger han.

Ingen besparelser i sigte

Men hvad så med den daglige kommunale økonomi? Med det ophævede anlægsloft kan kommunerne sætte gang i allerede planlagte projekter før tid, og det vil også være oplagt at sætte gang i det almene boligbyggeri, vurderer Erik Holstein.

Når det kommer til serviceudgifterne i kommunerne – velfærd som børnehaver, skoler og plejehjem – vil der næppe ske det helt store, mener han.

– Jeg ser ikke for mig, at regeringen på kort sigt går ud og beder kommunerne om at spare. Og slet ikke på personalesiden. Det vil blot forstærke krisen. Men på den mellemlange og lange bane kan væksten i de kommunale budgetter godt blive lavere, end den ellers ville have været, siger Erik Holstein. 

Michael Møller, der er professor i økonomi ved Copenhagen Business School, mener ikke, der er grund til bekymring på hele samfundsøkonomiens vegne.

– Staten har så få lån og et stort overskud på betalingsbalancen, at der ikke er nogen grund til at være nervøs. Staten kan godt få brug for at stramme op, for selv Danmark har ikke råd til alt. Men jeg er mere bekymret for, at det kan gå så skidt for Italiens økonomi, at hele EU kommer i vanskeligheder, siger han. • mdbr@kl.dk