Væksten er ved at gå i stå i Furesø

Alle kommuner vil gerne tiltrække flere indbyggere, men der er ikke meget mere plads til byudvikling i Furesø, konstaterer tidligere Farum-borgmester, Lars Carpens (V), der forleden kunne fejre 25 år i kommunalpolitik.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##257402##ContentBoxEnd##

Ordet farce rækker nok ikke helt til at beskrive det forløb, der tilbage i 2002 bragte Lars Carpens (V) i borgmesterstolen i den daværende Farum Kommune. Byens kontroversielle bykonge Peter Brixtofte (V) havde trukket sig, og en ny borgmester skulle vælges til at rydde op efter skandalesagerne. Først faldt valget på en anden Venstre-politiker, dernæst på løsgængeren Paul Wachtell – og endelig på Carpens.

Der var nok at se til i Farum i de år. Uafsluttede byggeprojekter og store budgetoverskridelser. Lars Carpens’ opskrift var at skabe ny vækst. Som borgmester var han med til at sætte gang i en strategi, der blandt andet indebar opførelsen af 900 boliger på den tidligere kasernegrund.  

– Vi havde en stor overkapacitet på skolerne. Flere tilflyttere vil give en relativt bedre økonomi, for man får jo ikke penge for at nedlægge skoler, siger Lars Carpens, der var borgmester frem til sammenlægningen med Værløse.

I dag er han menigt medlem af byudviklings- og boligudvalget i Furesø, og det bekommer ham vel. 

Værløse var i en lignende situation. Vigende børnetal og nedlæggelse af flyvestationen, som efterfølgende skulle byudvikles. 

– Kommunen har efterhånden ikke flere arealer, der er udlagt til byzone. Væksten vil gå i stå. Det vil sige, at der begynder at opstå ledige pladser i børnehaverne og på længere sigt også i skolerne. Det er måske ikke det store problem de første tre-fire år, men derefter kan vi mærke det. Det er væksten, der har finansieret den udvikling, Furesø har været igennem, så derfor er det bekymrende, siger Lars Carpens.

Furesø er for lille

Fremover handler det om at optimere. Der skal byfortættes. Det er man allerede i gang med i Værløse, hvor man også prøver at inddrage nogle bynære grønne arealer, hvilket er både upopulært og dyrt. Men det er meget beskedent, hvad man kan gøre, for kommunen er nu engang ikke større end 56,8 km² – og det er en selvstændig del af problemet, mener Lars Carpens. 

– Jeg anbefalede i sin tid, at en sammenlægning skulle omfatte tre kommuner. Vi så mod Allerød eller Birkerød for at skabe en kommune med 50-60.000 indbyggere. Men en større kommune ville dog ikke have ændret på, at det ikke ville være i Farum eller Værløse, at væksten ville være, siger han. 

Når han kigger på kortet over kommunerne i hovedstadsområdet, mener han også, de generelt er for små til at løse udviklingsopgaven.

– Det er svært at få kommunerne til at bidrage med vækst. Og hvis man med udligningen hele tiden kompenserer kommuner med faldende befolkningstal og henter pengene hos dem, der skaber væksten, så går det galt. Vi skal selvfølgelig have udligning, men det må også være sådan, at kommunerne har et økonomisk incitament til at skabe vækst, siger han.

Men manglen på ledige byggegrunde er ikke den eneste udfordring for Furesø. Kommunen mangler også arbejdspladser, mener Lars Carpens. Høreapparatproducenten Widex endte med at flytte til nabokommunen Allerød, da den ikke kunne finde en egnet placering i Furesø. Det ærgrer ham. 

– Det koster os nogle skatteindtægter, men heldigvis bor mange af medarbejderne stadig i Furesø, siger han. 

Klar til en ny periode

Ved valget i 2021 håber han, at vælgerne giver ham endnu en periode i byrådet. 

Med den tidligere vært på TV3-programmet ”Luksusfælden” Gustav Juul i front gik Venstre tilbage ved valget i 2017, mens Socialdemokratiet nåede over 40 procent af stemmerne. Lars Carpens drømmer stadig om borgerligt styre i kommunen, der de sidste 10 år har været ledet af Ole Bondo Christensen (S).

– Jeg håber, at den borgerlige del af byrådet finder sammen. Dybest set er Furesø en borgerlig kommune, men i øjeblikket har Socialdemokratiet fået lov til at låne nogle stemmer. Efterhånden vil flere og flere borgere dog begynde at mærke, at borgmesteren er socialdemokrat, siger Lars Carpens på en måde, så man ikke er i tvivl om, at det ikke er nogen ros.

Og dog skynder han sig at tilføje, at han har ”en god dialog” med den siddende borgmester.

– Det havde jeg faktisk også før, han blev borgmester. Vi er uenige om en del, men vil man politik, må man se på det, man kan blive enige om.

– Men man får jo ikke en socialdemokrat til at føre borgerlig politik, siger Lars Carpens.

Når man som dig har været med i 25 år, overvejer man så ikke, hvornår det skal være slut?

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

– Jo, jeg har også andre gøremål, men når man i sin tid har lagt strategien, har man også et behov for at følge den til dørs. Der sker jo det med årene, at man flytter sit fokus. Jeg har haft meget fokus på byudvikling, men er efterhånden begyndt at være mere optaget af, at den ældre del af befolkningen har det godt. Mange kan klare sig selv, men vi skal tage os af dem, der ikke kan. Jeg tror, det er helt naturligt, at man bliver de ældres talerør, når man selv bliver ældre, siger han. 

Tilbage til det, der bragte ham til tops i kommunalpolitik: Farum-sagen. Den er ikke glemt, men i dag fokuserer Lars Carpens på de positive aspekter og ikke på den kæmpe gæld, den dyre rødvin og kreative modeller med at sælge kommunale bygninger for sidenhen at leje dem igen.  

– Peter Brixtofte var så politisk stærk, at han kunne udfordre Folketinget og måden, man laver politik på i Danmark. Tag nu blot beskæftigelses- og udlændingeområdet, der var så fyldt med regler, at det var håbløst at løse opgaven at skaffe folk i arbejde. Det gik Peter op imod – og gik helt til kanten. Det medførte, at loven senere blev ændret, så noget af det, Farum gjorde dengang blev helt almindeligt. Nu begynder bureakratiet og symbolpolitikken atter at brede sig, siger Lars Carpens. • mdbr@kl.dk