Beregningsbøvl koster kvart milliard

En kvart milliard kroner i it-udvikling for en løsning, som få af de berørte bryder sig om, og tusindvis af pensionister, der venter på at få at vide, om de skal betale penge tilbage eller have penge udbetalt for tidligere år. Det ligner resultatet af et forløb, som KL kalder for bureaukratisk feinschmeckeri, og som Ældre Sagen kalder frustrerende og urimeligt.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Det er nok de færreste, der har stiftet bekendtskab med kalenderårsmodellen. Ikke desto mindre er den kilde til frustrationer hos både kommuner og ældre. I al sin enkelthed er kalenderårsmodellen navnet på den metode, der ligger til grund for beregning af folkepension. 

Men der stopper enkeltheden så også.

Siden 2018 har tusindvis af pensionister måtte vente på en endelig pensionsopgørelse, fordi en udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering betød, at pensionsudbetalingerne skulle følge en ny praksis. Og for kommunernes vedkommende ligger der en regning på et trecifret millionbeløb og lurer i horisonten.

– Der er enorme udgifter forbundet med den nye praksis, som det vel kun er nogle få bureaukratiske feinschmeckere, der kan være tilfredse med. Den her sag har manglet, at der kom en politiker og kiggede på den. Den har ulmet alt for længe, og så er der gået embedshalløj og regelnørderi i det, lyder skudsmålet fra KL’s næstformand, Martin Damm (V). 

Ny model

Men for lidt bedre at kunne forstå, hvad der egentlig er galt, skal vi tilbage til 2015.

Her beslutter Folketinget, at folkepensionisternes udbetalinger skal beregnes på en ny måde. 

I stedet for at være baseret på oplysninger, som borgerne selv indberetter, før året starter, og skøn fra Udbetaling Danmark, vælger Folketinget at indføre den såkaldte kalenderårsmodel. 

Den er baseret på, at Udbetaling Danmark modtager oplysninger fra folkepensionisternes forskudsopgørelse fra SKAT. Hvis en pensionists indkomst så ændrer sig i løbet af året, så kan Udbetaling Danmark hente oplysningerne fra SKAT og genberegne pensionen løbende. Det skulle gøre det nemmere for både borgere og Udbetaling Danmark at håndtere.

Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen tolker reglerne på en måde, hvor pensionisters udbetalinger bliver beregnet som et beløb – grundpensionen, som er afhængig af pensionistens indkomst, og tillægspensionen, som er afhængig af ægtefællens indkomst. Det betyder, at hvis en pensionist for eksempel mister sin ægtefælle i løbet af året, så bliver hele pensionen genberegnet fra det tidspunkt, hvor pensionisten bliver enlig.

Udbetaling Danmark bestiller i mellemtiden et nyt it-system, som kan håndtere udbetalingerne for de omkring 1,3 millioner pensionister baseret på den daværende tolkning. Mens it-systemet er under udvikling, går det sådan set meget fint med pensionsudbetalingerne, mener både Udbetaling Danmark, KL og Ældre Sagen.

Lige indtil 2018, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udsender en vejledende udtalelse. Den slår fast, at Udbetaling Danmarks praksis ikke er i overensstemmelse med loven om pension. Hvis en pensionist bliver enlig i løbet af året, så er det kun tillægspensionen, der skal genberegnes, lyder den nye fortolkning. Og så må Udbetaling Danmark ændre praksis for de omkring 1.000 pensionister, der hvert år skal have udbetalt flere eller færre penge.

Millioner til it-ombygning

Problemet er bare, at det it-system, som er under udvikling og forventes at være i fuldstændig drift i løbet af sommeren i år, er bygget til at håndtere den gamle praksis. Og det har medført en række problemer.

For kommunerne, der finansierer de opgaver, som er flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark, ligger der en regning på omkring en kvart milliard og venter. 

Dels skal det nye it-system bygges om, så snart det er i fuld drift. Det kommer ifølge Udbetaling Danmark til at koste et sted mellem 106 og 145 millioner kroner. Dels er der omkostninger forbundet med Udbetaling Danmarks manuelle håndtering af pensionsberegningerne for de omkring 70.000 berørte pensionister hvert år. Det koster otte til tolv millioner kroner om året, indtil det nye system er bygget om. Og en manuel håndtering af gamle sager, der er sat i bero, vil koste mellem 49 og 82 millioner kroner. Altså potentielt en samlet regning på 251 millioner kroner.

En regning, der ikke huer kommuneforeningens næstformand Martin Damm.

– Man kunne jo spørge sig selv, om det er den klogeste måde, det offentlige kan bruge sine penge på. Når alle parter var glade for den gamle praksis, så er det da i en samfundsbetragtning en dårlig ide at hælde et trecifret millionbeløb i kloakken. Som skatteborger i det her land tror jeg da, at man kunne bruge pengene mere fornuftigt, siger Martin Damm.

Pensionister i klemme

Siden 2018 har Udbetaling Danmark manuelt måtte kigge på de 70.000 berørte pensionisters årsopgørelser fra 2017 og frem for at finde ud af, om de har fået det rette beløb udbetalt. Det har i praksis betydet, at efterreguleringer af pensionsudbetalinger i lang tid har været stillet i bero. Af de 70.000 berørte pensionister er det dog kun omkring 1.000 af dem om året, der rent faktisk skal have reguleret deres udbetalinger.

Ældre Sagen kalder situationen for urimelig og frustrerende for de pensionister som nu i 2020 stadig venter på at få at vide, hvor mange penge de skal have efterbetalt i pension, eller hvor mange penge de skal betale tilbage. Det siger Jens Højgaard, der er souschef i samfundsanalyse i Ældre Sagen.

– Der er mange pensionister, som nu har ventet i flere år på den endelige opgørelse af deres pension. Det er de selvfølgelig dybt frustrerede over, og det er dybt urimeligt, at der skal gå flere år, siger Jens Højgaard.

Ældre Sagen var oprindeligt ganske fint tilfreds med den måde, som Udbetaling Danmark håndterede pensionerne. Og de har derfor også bedt Beskæftigelsesministeriet om at ændre loven, så man kan vende tilbage til den gamle praksis. Men det ønske er tiden nu løbet fra, forklarer Jens Højgaard.

Derfor beder Ældre Sagen nu om, at den nuværende praksis bliver indarbejdet i it-systemerne hurtigst muligt, og at de skrinlagte sager bliver håndteret, så pensionisterne kan få afklaring. Desuden beder de om, at der kommer en grundlæggende klarhed over, hvilke regler der gælder, så pensionisterne nemt kan forstå, hvorfor de får udbetalt de beløb, de får udbetalt. 

Lovændring tak

I KL håber man dog stadig på, at loven bliver ændret, så Udbetaling Danmark kan vende tilbage til den gamle praksis. Og det kan man i princippet godt nå endnu. For ombygningen af det nye it-system kan først gå i gang, når it-systemet er i fuld drift. Det sker efter planen i løbet af denne sommer.

– Det er selvfølgelig ikke nemt at ændre loven, men regeringen kunne jo kalde partierne sammen og sige: Vi har en stor regning liggende her, som er fuldstændig håbløs. Skal vi ikke lade den ligge og så rette loven til, som både Ældre Sagen og kommunerne beder om, og så sige, at det var det, siger Martin Damm.

Skal have det rette beløb

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger i et skriftligt svar til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at det afgørende i sagen er, at pensionister får den pension, som de har krav på, og at der ikke går unødigt lang tid med sagsbehandling.

– Pensionsloven hverken kan eller bør ændres med tilbagevirkende kraft. De omfattede pensionister skal have de penge, de har krav på, siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

– Jeg har noteret mig, at Udbetaling Danmarks bestyrelse har besluttet at systemunderstøtte praksisændringen. Og jeg er opmærksom på Udbetaling Danmarks skøn for, hvad det koster at håndtere praksisændringen. Derfor har jeg også bedt bestyrelsen om at undersøge mulighederne for at nedbringe omkostningerne. Det, mener jeg, er i alles interesse.

Beskæftigelsesministeren peger desuden på, at KL og regeringen allerede i økonomiforhandlingerne sidste sommer aftalte at kigge på problematikken.

– Det er en vanskelig sag, og derfor er jeg også glad for, at vi i regeringen allerede sidste år i kommuneaftalen for 2020 aftalte med KL, at der skal sikres en fælles håndtering af problemstillingen, siger  han.

Betal regningen

I sit svar konstaterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at han er glad for, at Udbetaling Danmark har afsat penge til at ombygge it-systemet, og at han i øvrigt gerne ser, at omkostningerne bliver nedbragt. Ønsket om at kigge på loven bag kalenderårsmodellen forholder han sig dog ikke til i svaret.

Men hvis regeringen ikke vil ændre loven, så må de betale regningen selv, mener KL’s næstformand, Martin Damm (V). 

– Hvis de fastholder praksis, så fastholder vi, at de skal betale regningen. Så det vil vi rejse som et krav, for ellers kommer pengene til at gå fra noget andet. Og i den nuværende situation (coronakrisen, red.) er der alt rigeligt at anvende midler på, siger Martin Damm.

Ombygningen af det nye it-system er efter planen først færdig i starten af 2022. Herefter kan Udbetaling Danmark automatisk håndtere den nye praksis for pensionsberegninger. • jki@kl.dk