Banker sygefraværet i bund

For fem år siden havde Ringkøbing-Skjern næsten danmarksrekord i antal sygedagpengesager. Projekt Langtidsrask har fået sygefraværet på både offentlige og private virksomheder til at falde og medarbejderne til at trives.

tekst Amalie Frøkjær-Rubbås

##ContentBoxStart##257409##ContentBoxEnd##

Afstandene er store i Vestjylland. Der kan være langt til lægen eller op til kommunen. Også i mental forstand. 

– Mentaliteten hos mange er den, at man ikke bare sygemelder sig sådan uden videre. Det skal virkelig være galt fat, før de tager op til lægen eller ringer til kommunen for at få hjælp. Men mange af problemerne kan klares i opløbet, så det slet ikke bliver nødvendigt at sygemelde sig, siger Christina van Diemen. 

Hun er uddannet socialrådgiver, og i mere end 20 år har hun arbejdet med tunge sygedagpengesager i en række kommuner. I 2015 blev hun ansat i Ringkøbing-Skjern Kommune. Jobbeskrivelsen var helt klar: Få antallet af de lange sygedagpengesager ned. For de lange og komplicerede sygedagpengesager fyldte meget i den vestjyske kommune. 

I flere år havde antallet ligget stabilt højt på mellem 760 til 780 af de langstrakte og omkostningsfulde sygedagpengesager. Det var mere end det dobbelte af, hvad sammenlignelige kommuner havde.  

Projekt langtidsrask

Christina van Diemen fik sammen med fysioterapeut Marianne Nørremark grønt lys til at bygge kommunens sygepengeafdeling op på en helt anden måde. I stedet for først at tage affære, når en langtidssygemeldt havnede på sygedagpenge, skulle der sættes ind lang tid før, det nåede så vidt. Der skulle skabes kontakt til den sygemeldte og arbejdsgiverne helt fra start af en sygemelding. 

– Vi kunne se, at vi fik nogle gode resultater, når de sygemeldte hurtigt kom i gang med et afklaringsforløb, fortæller Christina van Diemen. 

Antallet af de lange sygedagpengesager blev i løbet af få år banket ned på cirka 450 løbende sager. Det niveau ville Ringkøbing-Skjern Kommune gerne blive på eller måske endda få endnu længere ned. Belært af de gode erfaringer med det opsøgende arbejde, blev det sat i system i begyndelsen af 2018 under navnet Projekt Langtidsrask. 

Christina van Diemen blev sat i spidsen for projektet, og hun har lige siden som kommunens udsendte enmandshær bekæmpet tilløb til langtidssygemeldere. Det er sket i tæt samarbejde med både offentlige og private virksomheder. 

– Vi insister på at komme ud på arbejdspladserne og være synlige, så medarbejderne ved, at vi findes. Sammen med fysioterapeut Marianne Nørremark tager jeg ud til arbejdspladserne, hvor vi sidder en time eller et par gange om måneden hvert sted. Så kan medarbejderne komme og spørge os om alt mellem himmel og jord. Tillidsfolkene og arbejdsgiverne bruger os også for at få svar på, hvordan de bedst griber tingene an og får hjælp til medarbejderne, fortæller Christina van Diemen. 

Bruges som indgang

Den vestjyske kommune er en vigtig del af Produktionsdanmark. Der er mange fabrikker og produktionsvirksomheder i den arealmæssigt store kommune. En stor del af medarbejderne er ufaglærte, og arbejdet er ofte fysisk krævende. Det resulterer i dårlig ryg, nedslidte skuldre og andre fysiske skavanker, der kan afhjælpes med lidt træning og gode råd om at bruge kroppen korrekt. Men medarbejderne bruger ikke kun Projekt Langtidsrask til at få styr på en dårlig skulder eller et knæ, der er lidt knas med. Christina van Diemen oplever, at mange bruger hende som indgang til det offentlige bureaukrati, der kan virke fjernt og svært tilgængeligt. 

– Hvis man ikke ved, hvor man skal henvende sig for at få hjælp, jamen, får man selvfølgelig ikke hjælp. Det kan være en stor udfordring at ringe ind til kommunens hovednummer og forklare, hvad det er man har brug for hjælp til. Ofte ved folk ikke, at de kan få hjælp af kommunen med sociale problemer. Det kan godt være, at man kan ringe til lægen og forklare, at man tit har hovedpine, men det er noget helt andet at ringe ind til kommunen og sige, at man har samlivsproblemer, forklarer Christina van Diemen, der sørger for at skabe den direkte kontakt mellem medarbejderne og relevante fagmedarbejdere i kommunen. 

En evaluering fra konsulentvirksomheden Cabi viser da også, at Projekt Langtidsrask bliver brugt til at få afklaring på en bred vifte af problematikker. Knap halvdelen kommer for at få hjælp med fysiske problemer, men over en tredjedel kommer med problemer, der ikke umiddelbart har noget at gøre med helbredet. Det kan for eksempel være psykiske problemer og stress. Det billede kan Lone Elkjær nikke genkendende til. Hun er fællestillidsmand på produktionsvirksomheden Arla Protein Danmark i Videbæk, hvor de cirka 550 medarbejdere blandt andet laver modermælkserstatning. Det er hårdt fysisk arbejde, men det er langt fra kun fysiske problemer, der er blandt årsagerne til sygemeldinger.

– Vi har tidligere haft rigtig mange stresssygemeldinger. Det kan bunde i alt muligt lige fra skilsmisser til ens teenagebørn, der er kommet ud i noget snavs. Det er den slags, der kan være svære at tale om med os tillidsfolk, fordi de går op og ned ad os hver dag. Der hjælper det, at der kommer en neutral person fra kommunen, som kan guide en rundt i systemet og finde de rigtige tilbud, siger Lone Elkjær.  

En neutral person

Arla Protein Danmark har i flere tilfælde brugt Projekt Langtidsrask til at lave fastholdelsesaftaler med ansatte, der stod på vippen til en langtidssygemelding, eller som indslusning for medarbejdere, der skal starte langsomt op efter en langtidssygemelding.

– Det er alfa og omega, at der sidder en neutral person med, som er med til at lave fastholdelsesaftaler. Det bliver på en eller anden måde mere legalt, når kommunen på den måde en med inde over. Så står det helt klart for medarbejderen, at den aftale, der bliver indgået, også er rimelig, siger Lone Elkjær. 

For den enkelte medarbejder er der også ofte økonomiske fordele i at bevare en tilknytning til arbejdspladsen eller komme hurtigere tilbage til arbejdet, men for Ringkøbing-Skjern Kommune er der også en gevinst at hente. I evalueringen fra Cabi bliver der vist en case, hvor en enkelt henvendelse til Projekt Langtidsrask resulterede i en aftale om tabt arbejdsfortjeneste og en langsigtet plan for medarbejdernes beskæftigelse, økonomi og privatliv. Ifølge Cabi har blot det ene eksempel sparet kommunekassen for udgifter på knap 130.000 kroner. 

Succesen har fået beskæftigelsesudvalget i Ringkøbing-Skjern til at udvide og forlænge Projekt Langtidsrask. Projektet kommer til at løbe videre over de kommende to år i en udvidet ordning, hvor kommunens praktiserende læger i højere grad vil blive inddraget, og hvor flere private og offentlige virksomheder bliver tilbudt at komme med i ordningen. Samtidig bliver mandskabet fordoblet. Det glæder Christina van Diemen, der indtil videre har stået med det meste af ansvaret og taget de fleste af opgaverne på sine skuldre. 

– Det er godt, at der bliver skruet op for indsatsen, men det er også nødvendigt. For vi får vanvittigt mange henvendelser, lyder det næsten forpustet fra Christina van Diemen. • masp@kl.dk