Rapport fra et virusramt Vordingborg
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Alt ånder tilsyneladende fred og ro i Vordingborg denne solbeskinnede formiddag i det tidlige forår.
En ansat fra kommunens vej- og park afdeling går foran rådhuset og ordner bedene med forårsblomster med høreværns-hørebøffer på. Måske hører han Kim Larsen synge, ”Oh søde vår, så er du atter nær”, eller også hører han de seneste dystre nyheder. Jeg får ikke spurgt ham, da han tager dem af. Han er spontant på vej hen imod mig, men stopper sig selv og smiler. Coronaen har sat sig i det menneskelige bevægelsesapparat. Han viser venligt vej til rådhusets hovedindgang.
Det er kun på overfladen, foråret ligner sig selv. Ingenting er, som det plejer at være. Kommunaldirektør Lau Svendsen–Tune åbner en lille dør ved siden af selve hovedindgangen, som er lukket. ”Velkommen”, siger han og holder døren med albuen. Vi giver naturligvis ikke hånd. Det føles stadig lidt akavet ikke at gøre det i den slags situationer.
##ContentBoxStart##257010##ContentBoxEnd##
Det er den 23. marts, samme dag som statsminister Mette Frederiksen (S) vil sige følgende på et af de mange coronapressemøder: ”Vi må allerede nu også sige, at vi danskere ikke kan forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side. Der vil være forandringer for os alles ammen, og jeg tror, at hele den offentlige sektor kommer til at trække på borgernes tålmodighed.”
Men det er først senere på dagen. Lige nu er det formiddag. Fotografen og jeg prøver at holde behørig afstand, mens vi følger kommunaldirektøren gennem de lange tomme gange. Der er kun tre mand på hele rådhuset. Udover kommunaldirektøren er borgmester Mikael Smed (S) tilstede. Vi vinker, da vi går forbi hans kontor. Og så er it–chefen Jesper Nielsen her. Han har en nøglerolle i forhold til at få alle de tekniske løsninger omkring hjemmearbejde og møder til at fungere.
Kommandocentralen
Inde på Lau Svendsen–Tunes kontor har han gjort klar til mandagens statusmøde i direktør og chefgruppen. Coronakrisen afføder en lind strøm af informationer, som kommunerne skal forholde sig til, og situationen ændrer sig dag for dag.
På bordet ligger udprint af de nyeste tiltag, der skal tages stilling til. Der er blandt andet lige kommet en bekendtgørelse fra Social– og Indenrigsministeriet om, hvordan man skal afholde kommunalbestyrelsesmøder. Og i weekenden er der indgået en aftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om, at ansatte i kommunerne i den nuværende situation kan blive anvist at varetage opgaver, der ligger uden for deres normale overenskomstområde.
Det er det første af den type statusmøderne, der fremover skal holdes mandag, onsdag og fredag. Det foregår via computeren. Ansigterne popper op på skærmen et efter et.
– Det er jo en ny form det her. Man skal lige vænne sig til, hvordan det fungerer. Er alle på. Kan I se mig nu? Er du der Mikael? spørger Lau Svendsen–Tune.
– Ja, jeg er på, svarer borgmester Mikael Smed højt, og hans stemme kan høres både gennem computeren, og unplugged fra kontoret lidt længere nede ad gangen.
Problemet pårørende
Der er denne dag kun én af kommunens ansatte, der er testet positiv med Covid-19. Der meldes fra cheferne, at der ikke er særlig meget sygdom blandt personalet. Nogle er hjemme med lette virussymptomer. Men ellers ligner sygdomsbilledet indtil videre næsten en normal marts måned.
Men det gælder om at forberede sig på stormen, som, alle siger, vil komme.
Lau Svendsen–Tune tjekker op på, om de daglige indrapporteringer til KL om sygdom blandt personale er foretaget.
Hurtigt kommer et varmt emne på banen. Adfærd og regler for pårørende til beboere på plejecentre og andre institutioner er en stor udfordring.
– Vi har pårørende, der begynder at mødes med beboere på plejecentrene ude på terrasserne. Det kommer vi til at kommunikere om i dag, for det må de ikke gøre, siger Sussanne Johansen, der er chef for pleje og omsorg.
Michael Smed bryder ind med en kommentar. Han kan bidrage med en personlig erfaring.
– Der er altså nogle af plejecentrene, der har fortalt beboere og pårørende, at de gerne må mødes på terrasserne. Jeg kender en beboer, der sagde, at det måtte han gerne. Så der ligger en kommunikationsopgave i at forklare, at det ikke er okay, siger han.
Marita Dalsgaard, der er chef for psykiatri og handicap har også en kommentar.
– Det med pårørende er et obs–punkt. Vi får også spørgsmål fra pårørende, der siger, hvorfor må frivillige komme ind, når pårørende ikke må. De har svært ved at se, at de frivillige skulle være mere sikre.
Helle Linnet, der er social- og arbejdsmarkedsdirektør, påpeger, at det er vigtigt at få en fælles holdning til, hvor pårørende skal være.
– Det her rejser en masse spørgsmål derude. Hvis du bor i stueplan og har terrasse, så kan du måske få besøg. Hvis du bor på første sal, kan du måske ikke. Det bliver noget rod og svært for borgerne at forstå. Det bliver nemmere at forstå, hvis vi har nogenlunde enslydende konsekvente regler. Og der er hele spørgsmålet om rengøring. Sundhedsstyrelsens rammer er i sig selv ikke helt lette at agere efter, men vi kan hjælpe os selv og vores troværdighed ved at få faste rammer for det.
Lau Svendsen–Tune lukker debatten.
– Det med pårørende er en meget stor debat. Den må vi afklare bilateralt efterfølgende, siger han.
Pårørendediskussionen er et meget godt eksempel på, at de mange nye regler og anbefalinger rejser en lang række lavpraktiske spørgsmål, som kommunen skal håndtere og tage stilling til og ikke mindst videreformidle til personale og borgere.
##ContentBoxStart##257011##ContentBoxEnd##
Fra juice til håndsprit
Så er der status på lagrene af værnemidler såsom masker og håndsprit.
– Hånd sprit er vores største udfordring. Vi har til knap to uger, melder chefen for pleje og omsorg Sussanne Johansen.
Udviklingsdirektøren har sat gang i en gennemgang af kommunernes bygninger for at se, om der skulle gemme sig glemte lagrer.
– Vi ser efter, om der skulle ligge værnemidler og andet godt. Resultatet er en smule sørgeligt. Indtil videre er det blevet til ni flasker håndsprit, siger Jan Michelsen.
Det er lægemiddelstyrelsen, der står for distributionen af værnemidler, og kommunerne indmelder løbende, hvordan deres lagrer ser ud.
– Jeg håber og tror, det løser sig. Industrien er ved at omstille produktionen. Jeg har for eksempel hørt, at der er en juiceproducent på Lolland, der nu omstiller produktionen til håndsprit, siger borgmester Mikael Smed senere.
Weekenden har også budt på nye retningslinjer for Covid-19 test. Det bringer Dorrit Guttman, chef for sundhed, børn og familie på banen.
– Det her med at sundhedspersonale skal testes, har jeg behov for, at vi afklarer, hvad det betyder. Er det noget, vi skal agere på, eller er det den enkelte medarbejder? Der er vel også sådan, at der er nogle, som det er vigtigere at teste end andre. Det skal vi lige have koordineret, siger Dorrit Guttman.
– Det følger jeg lige op på, siger Helle Linnet.
Bekymring for børnene
Lau Svendsen–Tune gør opmærksom på, at de skal indstille sig på, at kommunen og Danmark vil være lukket ned i længere tid.
– Vi kan begynde at opleve det, man kan kalde andenbølge udfordringer, siger han.
Chef for sundhed, børn og familie, Dorrit Guttman, bekymrer sig om børnene, der skal være hjemme i længere tid.
– Fra det almene børneområde kan jeg sige, at det går fint med at udvikle fjernundervisning. Men der er nogle ting, der er stærkt bekymrende i forhold til alle de børn, der sidder hjemme. Hvordan sikrer vi kontakten til alle de børn og særligt nogle børn? En ting er de børn, der er i det specialiserede regi, men hvad med dem, der er bare er lidt udsatte? De familier, der ikke har så mange ressourcer, kan blive pressede, siger hun.
Borgmester Mikael Smed refererer i den forbindelse fra det online stormøde om situationen i kommunerne, han var til fredagen inden, med alle landets borgmestre og flere ministre.
– På mødet kom der løsninger på bordet med hensyn til børnene på almenområdet, og gråzonefeltet af børn, vi taler om her. Det handler om familierne og den frekvens, vi kontakter dem. Nogle kommuner har pålagt lærerne, at man skal være i daglig kontakt, der hvor man ved, at der er nogle svære kår. Hvis man ikke får kontakt, så skal man gå videre til AKT–ordninger og sagsbehandlingen for at få kontakt. Middelfart har gjort noget ret smart på det punkt. Vi (i Vordingborg Kommune, red.) har nok mulighed for at lave en noget mere stringent kontakt til de familier, siger Mikael Smed og fortsætter:
– Der er også noget med, at kontakten til kvindekrisecentrene er fordoblet her under coronakrisen. Der sker nogle ting i hjemmene i den her situation, som vi skal have for øje. Der tænker jeg, vi i de politiske udvalg skal diskutere, hvordan vi får lavet et setup for det, siger borgmesteren.
Ledigheden stiger
Der skal også lige laves en status på ledigheden, der stiger på landsplan og lokalt.
– Der har været en stigende ledighed på godt 200 over de seneste 14 dage. Set ud fra gennemsnitsbetragtning på landsplan, så ligger vi i den fornuftige ende. Det er selvfølgelig bekymrende, men indtil videre ikke noget drastisk, siger social– og arbejdsmarkedsdirektør Helle Linnet.
Borgmester Mikael Smed forventer ikke, at det får direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.
– Vi skal holde øje med det. Men meldingen fra finansministeren er, at alle udgifter, der relaterer sig til Covid-19, får vi dækket. Det må vi gå ud fra, at det også dækker ledigheden, siger Mikael Smed.
Nødberedskabet skal også vendes. Helle Munk, der er chef for ledelsessekretariatet, har en status på, hvordan det ser ud med de frivillige.
– Der blev sendt brev ud torsdag til de 16-80-årige borgere. Vi har modtaget 183 henvendelser. Hovedparten er pensionerede sygeplejersker, social– og sundhedshjælpere, pædagoger og lærere. Der er også et par enkelte læger. I løbet af i dag får vi et overblik over, hvordan det ser ud med baggrund og kompetencer. Jeg har en medarbejder, der registrerer på livet løs, siger Helle Munk.
Det bliver først i tredje bølge, de frivillige skal sættes ind.
– De kritiske funktioner må vurdere det parallelt med, at sygdomsbilledet ændrer sig. Vi har vores kaskademodel. Først må vi rykke ind fra egne rækker. Den nye aftale mellem KL og Forhandlingsfælleskabet betyder, at vi kan flytte folk på tværs af overenskomstområder. Først når det ikke længere virker, så må vi rykke ind med frivillige, siger Lau Svendsen–Tune.
Pressemedarbejder Thomas Uhlenfeldt giver også lige en status. Der er ikke væsentlig kritik af kommunens håndtering af situationen i medierne og på sociale medier.
– Så har der været noget med, at der er folk, der er begyndt at smide affald i naturen og på rastepladser, fordi genbrugspladserne er lukkede. Det har vi kommunikeret om på Facebook. TV2 Øst lavede også noget i går. Kritikken af lukningen ligger og rumler, siger Thomas Uhlenfeldt.
Efter cirka 40 minutter hæver Lau Svendsen–Tune mødet.
##ContentBoxStart##257012##ContentBoxEnd##
Det tomme jobcenter
Vi går sammen med kommunaldirektøren over og kigger på kommunens spritnye job- og borgerservice på den anden side af gaden. Den helt nye bygning blev taget i brug i november 2019.
På vejen derover taler vi om de beredskabsplaner, som kommunerne ligger inde med, og om hvorvidt de kan bruges i en situation som denne.
– Jo, de kan bruges til noget. Der er også pandemiberedskab i dem. Men de er mest beregnet på enkeltstående hændelser. For eksempel, at der er en institution, der brænder eller en naturkatastrofe, siger Lau Svendsen–Tune.
De tager ikke højde for den storstilede omstilling af hele sektoren, som kommunen står med nu.
– Det her med at sende så mange medarbejdere hjem, det var vi ikke forberedt på. Det har været en hel ny øvelse, siger han.
Der er meget tomt inde i den nye bygning. Leder Søren Nonbo fortæller, at der kun er fem medarbejdere tilstede ud af de 220, der normalt arbejder her.
– Resten klarer sagsbehandlingen hjemmefra. Der er lidt udfordringer med telefonerne. De er nødt til at bruge deres privattelefoner. Og så er der det med, at de ikke skal give deres nummeroplysninger videre, forklarer han.
Telefonerne er generelt en udfordring for den hjemmearbejdende kommune. Når folk sidder hjemme med privattelefoner, så kan receptionen ikke stille borgere og virksomheder videre til medarbejderen.
Hos borgmesteren
Tilbage på rådhuset stikker jeg næsen ind på borgmesterens kontor. Han er godt tilfreds med den nye type statusgruppemøde.
– Vi tænker jo hele tiden alle mulige scenarier, og der er masser af spørgsmål og dilemmaer, som du kan høre. Jeg følger jo hele tiden med i nyheder og informationer. For mig er det vigtigt at få at vide, hvordan tallene konkret udvikler sig lokalt, siger Mikael Smed.
Borgmesteren bekymrer sig om det lokale erhvervsliv. Han har lige talt med en elektriker, der har måttet fyre en svend og en lærling.
– Vi laver også lokale erhvervshjælpepakker. Vi har meldt ud til virksomhederne, at vi laver hurtige betalinger. Vi har også fremrykket småopgaver for fire millioner, siger Mikael Smed.
Han ville ønske, at han havde flere penge at gøre godt med. Men kassen er slunken. Ikke mindst fordi Vordingborg sidste år fik et smæk på 40 millioner kroner, fordi man var en af de kommuner, der mistede store summer fra refusioner på beskæftigelsesområdet. Det var faktisk lidt af en lokal skandale, men det er en anden historie.
– KL og finansministeriet har møde i denne uge med hensyn til, hvad kommunerne kan gøre for at fremrykke opgaver, når der mangler penge i kassen. Det håber jeg, der kommer noget ud af, siger Mikael Smed.
Han har også kig på en erhvervspakke, som nabokommunen Guldborgsund har lavet.
– Guldborgsund har fundet på noget smart. Vi kan lige så godt lære af hinanden fremfor at opfinde noget hver især. Hvis aktivitetsniveauet bliver lavt i så lang tid, at virksomhederne må lukke, så har vi en udfordring med at genskabe arbejdspladser bagefter. Jo flere virksomheder, vi kan bevare, jo større er chancen for, at de kan vokse bagefter, siger borgmesteren.
Han synes, at den danske samfundsmodel har vist sit værd under den igangværende coronakrise.
– Som samfund skal vi nok komme igennem, hvis bare vi hjælper hinanden. Måske kan vi endda komme styrket ud. Jeg synes jo vores velfærdssamfund har vist, at det er gearet til at håndtere den slags situationer, Siger Mikael Smed.
Lukket ned
På vej ud af det tomme rådhus fortæller jeg, at jeg vil tage over til mit sommerhus på Møn, som også hører til Vordingborg Kommunes jurisdiktion.
– Der har været borgere, der har spurgt bekymret til, om det nu også er sikkert med alle de københavnere, der flytter ind i deres sommerhuse, siger Lau Svendsen–Tune og griner.
Jeg kører forbi nogle af de kommunale institutioner på vej ud ad byen. Cykelstativerne ved Gåsetårnsskolen er gabende tomme. Legepladsen ved daginstitutionen Nordlyset, hvor der er nødpasning, er også tom. Ingen tegn af den lille gruppe børn på 1,2 procent af børnene, der har brug for nødpasning. Parkeringspladsen foran idrætscenteret emmer også af et samfund, der er gået i stå.
Det er i sandhed mærkelige tider. Gad vide, hvor længe der går, før vi får velfærdssystemet, som vi kender det, tilbage. • tkn@kl.dk
##ContentBoxStart##257013##ContentBoxEnd##