Minister åbner dør på klem for kommunale krav til beskæftigelsesindsats

I lyset af coronasituationen har seks af landets største kommuner krævet lempeligere krav på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren åbner døren en smule på klem og inviterer til møde.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil gerne mødes virtuelt med de seks kommuner, der tidligere i denne uge krævede lempelser og mere fleksibilitet i den kommunale beskæftigelsesindsats. Det siger ministeren i et skriftligt svar til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

– Det er en ekstraordinær situation, vi står i. Der er kommet mere end 45.000 flere ledige til siden 9. marts – og det i en tid, hvor jobcentrene er lukket delvist ned på grund af smitterisiko. Vi står over for en stor udfordring med at hjælpe de ledige i denne situation, og derfor er jeg glad for, at der er er mange, som tænker med – ikke mindst kommunerne. For vi er fælles om udfordringen. At få de mange mennesker, der rammes af covid-19, godt i gang på arbejdsmarkedet igen. Jeg vil derfor også meget gerne vende udfordringerne med de seks kommuner på et virtuelt møde snarest muligt, siger Peter Hummelgaard.

##ContentBoxStart##257282##ContentBoxEnd##

De seks kommuner sendte kravene i et brev til Peter Hummelgaard. Her skrev de blandt andet, at staten i 2020 ikke skal bruge de såkaldte fokus- og resultatmål. Det er specifikke krav til kommunernes indsats og resultaterne af indsatsen, for eksempel antallet af samtaler, som kommunerne holder med de ledige. Lever kommunerne ikke op til kravene, risikerer deres beskæftigelsesindsats at blive sat under skærpet tilsyn.

Og det er især her, at beskæftigelsesministeren imødekommer kommunerne.

– Jeg kan allerede sige nu, at vi selvfølgelig kommer til at tage højde for den midlertidige suspension af den aktive indsats, når den statslige opfølgning på kommunernes indsats skal genetableres på den anden side af covid-19. For det er klart, at suspensionsperioden har indflydelse på jobcentrenes resultater og indsats – og derfor er det også helt rimeligt, at vi skal tage hensyn, siger Peter Hummelgaard.

De seks kommuner foreslår blandt andet, at jobcentrene kan holde samtaler telefonisk i stedet for ved fysisk fremmøde, at online opkvalificering tæller med i opgørelsen af den lovpligtige indsats, og at flere grupper af ledige kan komme i virksomhedspraktik i op til 13 uger. Som reglerne er nu, er det kun de såkaldte aktivitetsparate ledige, der kan være i praktik så længe. Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er job- eller uddannelsesparate, kan kun være i praktik i op til fire uger.

Desuden foreslår de seks kommuner, at de kan behandle "oplagte sager om førtidspension og fleksjob på rehabiliteringsmøder uden borgerens deltagelse". Dog kun hvis borgeren selv er indforstået med det.

Det meste af den kommunale beskæftigelsesindsats er fysisk lukket ned under coronakrisen. Dertil kommer, at en række krav til ledige allerede er blevet suspenderet. For eksempel skal dagpengemodtagere ikke leve op til de samme krav som normalt, ligesom kontanthjælpsmodtagere har fået lempet kravet om 225 timers ordinær beskæftigelse om året.

Peter Hummelgaard siger desuden, at regeringen er i gang med at overveje, hvordan der kan komme mere aktivitet i jobcentrene og dermed den kommunale beskæftigelsesindsats.

– Samtidig er vi i fuld gang med at overveje, hvordan vi forsvarligt kan genåbne for mere af indsatsen i jobcentrene. Jeg vil naturligvis tage forslagene fra 6-byerne med i de videre overvejelser, siger Peter Hummelgaard. jki@kl.dk