Odense skal løse gåden om unges mistrivsel

Odense skal være nationalt laboratorium for at skaffe mere viden om, hvad der er årsagen til, at så mange børn og unge mistrives. Det mener en Task Force, som er kommet med otte oplæg til, hvordan Odense sikre fremtidens velfærd.

tekst Sidsel Boye

Igennem de seneste ti år er der sket en eksplosion i unge, der mistrives og døjer med angst og depressioner, og ingen har endnu greb om udfordringerne, så de kan give et fuldkomment billede af årsagerne.

Sådan skriver den Task Force, som Odense Kommune har haft nedsat for at give et bud på, hvordan velfærdens kan sikres i en fremtid med mange flere ældre, mangel på medarbejdere, ulighed og alt for mange uden for job og uddannelse.

Og når det gælder de unge, mener Task Forcen, at Odense Kommune kan spille en vigtig rolle ved at være foregangsby og et laboratorium for den viden, som endnu mangler, og ved at etablere et videnscenter for unges trivsel og psykisk sårbarhed.

– Videnscenteret skal have som ambition at fremme og samle national viden om problemstillingerne og have en evne og frihed til at kunne udfordre os som samfund, hvis vores præstationskultur eller andre forhold har negativ indflydelse på de unges trivsel og mentale sundhed, hedder det i oplægget.

Task Forcen, som har været bemandet af seks stærke profiler fra den politiske, organisationernes og forskningens verden, er kommet frem til otte vigtige indsatsområder, som først skal debatteres med borgerne og dernæst skal behandles af politikerne.

Mænd og omsorgsgen

Et vigtigt indsatsområde bliver ikke overraskende at skaffe flere velfærdsmedarbejdere. For eksempel til ældreplejen. Her foreslår taskforcen mere prestige i jobbet og flere mænd på sundheds- og omsorgsområdet.

– I lande som Italien, Spanien og Portugal er andelen af mandlige sygeplejersker langt højere end i Danmark, og vi går glip af en stor talentmasse, hedder det i oplægget.

Men der er også forslag om at gøre sosu-jobbet mere attraktivt for seniorer ved at lade dem vælge arbejdstid, arbejdsopgaver og ansvar i en form for katalog.

I sammenligning med de øvrige store byer ligger Odense meget lavt med både beskæftigelses- og erhvervsfrekvens, og det kalder blandt andet på en indsats for at få flere unge i ungdomsuddannelse.

Konkret foreslår taskforcen, at der etableres en ny ungeenhed for de 12-23-årige, som følger og støtter de unge i risikable overgange. Samtidig er der brug for nogle mentorer og vejledere, som har meget forskellige livsbaggrunde, og som kan være opsøgende. Specielt unge mænd med indvandrerbaggrund, nævnes som en vigtig målgruppe.

Taskforcen opfordrer Odense til at bryde med gamle strukturer på både børn- og ældreområdet for at kunne rumme den demografiske udvikling i de kommende år. Det betyder, at skolestrukturen skal have en bedre social og etnisk balance, og at ældreplejen skal indrettes, så frivillige og civilsamfund får en større rolle.

Skolefravær

Uligheden er stigende i Odense, og der er mange håndtag at dreje på for at bremse udviklingen. For eksempel foreslår taskforcen, at loftet for et bekymrende skolefravær sænkes fra 20 dage til 12. At der kommer et loft over, hvor mange elever med sprogproblemer, der må være i en klasse. Og at børn med arbejdsløse forældre eller anden etnisk baggrund skal have stimuleret deres sprog.

En nyskabelse på Odenses dagsorden kunne være et ulighedsfilter, som alle politiske forslag skal igennem for at sikre, at nye tiltag ikke styrker uligheden.

Odense har gode muligheder for at være på forkant med robotteknologi, og derfor mener Taskforcen at Odense skal etablere en intern innovationsbank, hvor kommunens egne skoler, forvaltninger og institutioner kan låne penge til at investere i ny teknologi, uden at skulle støde imod udgiftsloftet.

Også i forhold til civilsamfundet ser Task Forcen en mulighed for Odense, og anbefalingen er, at samarbejdet med de frivillige skal op i et helt andet gear. Men forudsætningen er, at der skal være en dialog med civilsamfundet og at initiativerne også skal komme fra lokalsamfundet. Et konkret forslag går på at skabe mulighed for at lokale virksomheder kan lade deres medarbejdere arbejde frivilligt i nogle timer, mod at virksomhederne til gengæld kan brande sig på indsatsen.

Røde Kors' Vågetjeneste nævnes som et godt eksempel på en opgave for frivillige, der samtidig giver det faste personale noget mere tid til deres del af arbejdet, og i forlængelse af det er ideen at skabe en model for frivilliges indsats, som bygger på gensidig respekt mellem de frivillige og de ansatte. De frivillige skal ikke bare løse de opgaver, som ingen andre gider.

Den sidste af de i alt otte anbefalinger handler om, at Odense skal holde øje med, at nye initiativer og politikker rent faktisk bliver ført ud i livet.

– Den dybe tallerken skal ikke genopfindes hver gang. De mange gode, eksisterende tiltag skal i stedet have tid til at virke, skriver Task Forcen. Og så har den et godt råd til ledelsen. Den skal være mere opmærksom på at rose de medarbejdere og de samarbejder, der gør en konkret forskel for borgerne. sib@kl.dk

Du kan hente den fulde version af Task Force Velfærds anbefalinger her.