Kollektivt smæk for skattestigninger truer
tekst Mads Brandsen
Omkring 289 millioner kroner.
Så stor ser den samlede økonomiske straf til landets 98 kommuner ifølge mediet NB Økonomi ud til at blive, efter at det på et borgmestermøde i KL torsdag ikke lykkedes at finde en løsning på den store udfordring med årets budgetter: Der er markant mere appetit på at sætte skatten op end på at sætte den ned.
Og da der for hver krone, én kommune hæver skatten, skal være en anden kommune, der sænker skatten med en krone, har kommunerne altså for andet år i træk udsigt til et rap over neglene fra staten – med mindre nogen bøjer sig og ændrer udskrivelsesprocenten i sidste øjeblik.
Stevns er en af de få kommuner, der påtænkte at hæve skatten, og som har fået lov af ministeriet til en stigning svarende til 9,9 millioner kroner – men som alligevel ikke gør det. Borgmester Anette Mortensen (V) og flertallet bag budgetforliget bruger i stedet knap 25 millioner kroner fra kommunekassen.
Blandt kommunerne, der står fast på skattestigninger er Greve, Odense, Randers, Hjørring og Roskilde. Odense er med 36,8 millioner kroner den kommune, der får mest ud af stigningen.
Alle de i alt 11 kommuner, der ønsker at hæve skatten bliver ikke mødt med individuelle sanktioner, fordi de enten har fået tilladelse til skattestigningen fra Social- og Indenrigsministeriet, eller fordi de har frit lejde til at hæve skatten, da de tidligere har sænket den.
De kommunale budgetter for 2019 indeholdt skattestigninger for knap 70 millioner kroner, hvilket medførte en statslig sanktion.