Fravalg af modtageklasser vækker bekymring

56 procent af kommunerne indskriver nyankomne tosprogede børn direkte i almindelige skoleklasser. Embedsmænd, skoleledere, DSA-lærere og almenlærere mener ikke, at de i tilstrækkelig grad kan møde de nyankomne elevers behov for sprogstøtte i de almindelige klasser, med de ressourcer de har, viser ny rapport

tekst Thomas Kokholm Nielsen

I de senere år har flere kommuner valgt at omlægge organiseringen af basisundervisning for nyankomne elever på en sådan måde, at eleverne oftere indskrives direkte i almenklasser fremfor i modtageklasser. Det har givet anledning til en større debat.

Forvaltningsrepræsentanter, skoleledere, DSA-lærere (dansk som andetsprog, red.) og almenlærere vurderer overordnet, at de nyankomne elever som udgangspunkt har gavn af at blive direkte indskrevet og deltage i almenklassen, viser en ny rapport, ”Direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser”, lavet af Danmarks Evaluerings EVA.

Undersøgelsen peger dog også på, at der er en del udfordringer forbundet med at indskrive nyankomne elever direkte i almenklasser. 

Skoleledelser og DSA-lærere vurderer ikke, at de råder over de nødvendige ressourcer til at oprette tilstrækkeligt omfattende opstartsforløb.

Forvaltningsrepræsentanter, skoleledelser, DSA- og almenlærere fremhæver det som en udfordring at sikre, at almenlærerne har de nødvendige kompetencer til at understøtte integrationen af nyankomne elever, som er direkte indskrevet.

Der er problemer

Charlotte Holm har tidligere undervist i dansk som andetsprog på Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense, og hun er i dag medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening.

Hun har ikke læst rapporten, men er kritisk overfor udviklingen på området.

– I Odense er man også ved at udfase modtageklasserne. Nogen taler for og andre imod. Spørgsmålet er, om man bliver segregeret ved at være i en klasse for sig, eller bliver segregeret ved, at være i en klasse, hvor man ikke kan begå sig. Det er ingen hemmelighed, at jeg er for, at eleverne skal have nogle basisforudsætninger, inden de sendes ud i en klasse, hvor der ikke er ressourcer til at give dem støtte, siger Charlotte Holm.

Hun synes ofte omorganiseringen af tosprogsområdet har karakter af en spareøvelse.

– Lovændringen kom i forbindelse med, at man ventede flere flygtninge, så kommunerne kunne sluse flere ind hurtigt. Der kom bare ikke så mange, men kommunerne bruger det alligevel. Problemet er, at der ikke kommer ressourcer nok til området. I Odense får skolen 50.000 kroner og en iPad per elev. Kommer de midt i et skoleår, når ressourcerne sjældent ud i til elever med behov for basisundervisning i dansk. Eleverne får måske to timers særlig sprogstøtte om ugen, siger Charlotte Holm.

Det går ud over den lærer, der har ansvaret for klassen.

– Der sidder lærer ude i klasserne, der er grædefærdige over, at de ikke kan gøre mere for de her børn. Det betyder, at eleverne ikke får den støtte de har behov for og krav på, og det presser lærerne at være vidne til. Der er nogle grumme historier, siger Charlotte Holm.

Ideelt set kan direkte indskrivning lyde meget godt. Kommunerne siger ofte de er inspireret af Hørsholm-modellen. Det var en af de kommuner, der først droppede modtageklasserne.

– Men der fulgte også ressourcer med. Man havde endda tolke med i klasserne. Men hvis man ikke har ressourcerne til at støtte op, så er det et problem. Man lærer ikke bare sprog ved at blive placeret i en klasse. Det kan godt være, at man lærer noget hverdags-dansk og noget frikvarter-sprog, men du lærer ikke at udvikle sproget til fagene, siger Charlotte Holm. tkn@kl.dk