Politikere er samvittighedsfulde. Og bekymrede
tekst Sidsel Boye
Hvis kommunalpolitikere bliver bedt om at vurdere deres egne personlighedstræk, så er det samvitttighedsfuldhed, det vil siger for eksempel ordenssans og selvdisciplin, som størsteparten peger på. Og borgmestre og udvalgsformænd er dem, der er mest samvittighedsfulde af alle.
Til gengæld scorer de menige kommunalpolitikere højere på venlighed end både borgmester og udvalgsformænd.
Det næstmest dominerende træk handler om evnen til at bekymre sig, og her skiller borgmestrene sig ud ved at være mere bekymrede end alle andre. De er også dem, der er mindst åbne.
Kigget ind i kommunalpolitikernes personlighed er fra den nye rundspørge om politisk ledelse, som er gennemført af KL og Kronprinsens ledelsescenter i Aarhus, og det fremgår, at mere end halvdelen af politikerne har en forståelse for, at deres adfærd påvirker ledelsen i kommunen. Og hele 92 procent siger, at de bakker op om kommunens ansatte og stort set lige så mange siger, at de giver direktører og chefer positiv feedback, når udvalgsområderne præsterer godt.
Anerkendelse er en vigtig del af politisk ledelse, og ikke overraskende er det borgmestrene og udvalgsformændene, der er mest ude med ros til forvaltningen. Det kan hænge sammen med, at de er tættere på embedsmændene i deres daglige arbejde. Det er i øvrigt også lettere for ekstroverte personer at få sig til at rose andre, og alt andet lige er der mange ekstroverte personer i politik.
Hvis nogen indimellem tror, at de er havnet i det mest bøvlede politiske klima i den politiske verden, så må de tro om igen. For ifølge rundspørgen kan man ikke pege enkelte kommuner ud som dem, der har det mest betændte politiske klima. Der findes varianter og meget og mindre tillid inden for alle kommunalbestyrelser.
Generelt står det dog godt til med tilliden politikerne imellem. Kun 18 procent angiver, at de ikke har tillid til kollegerne. Allerstørst er tilliden dog til chefer og ledere, mens det helt åbenbart er sværest at fastholde tilliden mellem politiker og borger.
Alder er også en faktor i politisk ledelse. Mens de mere erfarne politikere går mere efter konsensus-beslutninger er de ældre politikere til gengæld ikke så gode til at rose, som deres yngre kolleger.
Hvis man vil prøve at gøre noget for at bedre stemningen i kommunalbestyrelsen, så er der indirekte lidt inspiration at hente i de fritekstfelter, som nogle politiker har udfyldt i rundspørgen. Her slipper en del frustrationer ud.
Frustrationerne går blandt andet på, at alt for mange ikke har visioner, men bare vil forvalte. At borgmesteren styrer benhårdt, at der er for meget kammerateri med regeringen, at der er for mange nyvalgte, at borgmesteren holder møder uden om de stående udvalg. At forvaltningen gemmer en vigtig oplysning på side 29, at borgmesteren er korrupt, at flertallet er for lukket og konfrontatorisk, at Folketinget laver for meget om og at der er for meget silotænkning i udvalgsarbejdet. sib@kl.dk