EU-topmøde i skyggen af Brexit

1.000 folkevalgte og embedsmænd er samlet til topmøde i Bukarest for at diskutere fremtiden for EU’s regioner og byer. Men Brexit-afstemninger tusindvis af kilometer væk stjæler fokus. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner er til det ottende europæiske topmøde for regioner og byer.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

I midten af Rumæniens hovedstad, Bukarest, troner Parlamentspaladset. Byggeriet blev igangsat på ordre fra Rumæniens tidligere diktator Nicolae Ceaușescu, men det var så omstændelig en proces, at det først stod færdig i 1997, otte år efter den kommunistiske diktators død.

Dermed slap han for at tage sig af de mange problemer med paladset, som efter sigende er verdens næststørste administrative bygning i verden.

Bygningen, der blandt andet består af en million kubikmeter marmor, er så tung – fire milliarder kilo vejer den – at den synker en halv centimeter om året ned i jorden.

EU er måske ikke en synkende kolos, men i hvert fald en union i krise. Og i Parlamentspaladset, der er valgt som lokation for det ottende europæiske topmøde for regioner og byer, er der krisesnak på dagsordenen.

Topmødet, som EU’s Regionsudvalg afholder, løber af stablen under overskriften Forny Europa, og det er meningen, at de folkevalgte fra EU's lokale myndigheder skal diskutere EU’s fremtid. Forsamlingen skal munde ud i vedtagelsen af en erklæring om EU’s fremtid.

Taler om det vigtige

Det foreløbige udkast, som først bliver vedtaget senere i dag fredag, handler om vigtigheden af lokaldemokrati, om at beslutninger skal tages tættest muligt på borgerne, om at styrke EU-borgernes forhold til unionen og om at sikre penge til den såkaldte Samhørighedspolitik, der finansierer udviklingsprojekter rundt omkring i EU.

Men det er svært ikke at nævne elefanten i rummet. Eller som formanden for Regionsudvalget, belgiske Karl-Heinz Lambertz siger, da Nyhedsmagasinet Danske Kommuner møder ham dagen før topmødet går i gang:

– Vi taler om det, der er vigtigt.

Dagen efter har de britiske parlamentarikere været igennem to afstemninger. Tirsdag forkastede de den aftale om briternes udtræden, som premierminister Theresa May havde forhandlet på plads med EU’s chefforhandler Michel Barnier. Onsdag stemte de nej til at træde ud af EU uden en aftale.

Få timer inden de britiske parlamentarikere igen skal stemme – denne gang om de vil forsøge at få udsat datoen for udtrædelse – er Michel Barnier på plads i den imposante Alexander I. Cuza-hal i Parlamentspaladset Bukarest til en debat om læren af Brexit.

Eller det vil sige, at det skulle have været en debat, men midt i turbulensen om EU’s fremtid er det i stedet lavet om til et indlæg fra Michel Barnier.

Take it or leave it

På talerstolen har han medbragt en fysisk kopi af den 600 sider lange aftale, som briterne har forkastet to dage forinden.

Og det er en stålsat chefforhandler, som vifter med den tykke stak papirer:

– Hvis briterne stadig vil forlade EU, og hvis de vil gøre det på en ordentlig måde, som premierministeren (Theresa May, red.) siger, så er denne aftale, som den ser ud, som sikrer en ordentlig separation, den eneste mulige aftale. Hvis vi skal videre, så har vi brug for ikke at have en negativ afstemning om aftalen eller om udtræden uden en aftale, men en konstruktiv og positiv afstemning, siger Michel Barnier.

I slutningen af det mere end 40 minutter lange indlæg forsøger han at indgyde håb i en forsamling, der formentlig har øjnene rettet mod den britiske afstemning senere på aftenen.

– Lad os forblive rolige i dagene og timerne, vi har foran os. Lad os respektere briterne. Være fast besluttet på at bevare unionens interesser, men først og fremmest EU-borgernes interesser. Hvor end de lever. Vi skal også være fast besluttet på hurtigst muligt efter aftalen er indgået, at skabe en ven, en allieret, en partner i briterne. Og bygge et solidt partnerskab for fremtidens generationer

Da han forlader salen, er det til stående klapsalver.

Brug for investeringer                                                                               

Da Regionsudvalget formand Karl-Heinz Lambertz senere udtaler sig om Brexit, er det med tydelig adresse til de politikere, der står for at forhandle det kommende budget på plads. Der skal bruges penge for at forhindre en gentagelse af Brexit.

– Brexit er et symptom på, at for mange mennesker føler, at systemet svigter dem. At de føler, at deres synspunkter – nationalt og europæisk – falder for døve ører. Det er det perfekte billede på, hvordan populistiske og nationalistiske politikere sender aben videre til EU efter deres egne fejl, siger Karl-Heinz Lambertz og fortsætter:

– Uliberale politikere siger, de vil have et andet EU. Det EU, de vil have, er et svagere EU. EU’s regionale og lokale ledere vil have et stærkere EU. Det kræver investeringer. Og ja, flere penge vil afbøde konsekvenserne af Brexit. Men et større EU-budget vil understøtte mere samarbejde på EU-niveau som svar på en global økonomi, klimaforandringer, jobskabelse, og det vil fremme samhørighed. Brexit er en markant påmindelse om, at vi skal investere, samarbejde og skabe et socialt Europa, der ikke lader nogen i stikken, siger Karl-Heinz Lambertz.

Omtrent samtidig med at topmødets første dag er slut, stemmer et flertal i det britiske underhus ja til at forsøge at få en udsættelse af Brexit. En udsættelse skal godkendes af de andre 27 medlemslande. Får de ikke godkendelsen, er planen at Storbritannien træder ud af EU den 29. marts.

Topmødet fortsætter fredag med vedtagelsen af topmødeerklæringen. jki@kl.dk

Regionsudvalget har betalt Danske Kommuners flybillet og hotelophold.