Bogense vil være refugium for sprogforskere

I dag åbner Dansk Sprognævn officielt i sit nye domicil på Fyn, og borgmesteren tror, at den smukke fynske natur kan blive et stærkt kort

tekst Sidsel Boye

I dag åbner Dansk Sprognævn officielt i sine nye rammer i Nordfyns Kommune, og forud for åbningen i dag har borgmester Morten Andersen (V) gjort op, at udflytningen af nævnet allerede har bidraget betydeligt til kommunens branding. Samlet er der tikket 900 artikler ind på kommunens medieovervågning, hvor sprognævnet er omtalt sammen med Bogense.

– Jeg ved selvfølgelig godt, at de mange artikler også er udtryk for den debat, der har været i kølvandet på beslutningen om at flytte sprognævnet til Bogense. Men jeg vælger at kigge fremad og fokusere på de muligheder, den nye placering åbner for Fyn og for vores kommune og ikke mindst sprognævnet selv, siger borgmesteren i dagens anledning.

Morten Andersen forestiller sig, at den nye placering, vil føre nye samarbejder mellem sprognævnet og omverdenen. Et eksempel er et muligt partnerskab mellem Syddansk universitet, kommunen og sprognævnet.

På tegnebrættet er også en idé om at udnytte den nye geografiske placering til at trække sprogforskere til området og oprette en slags refugium.

– Med vore langstrakte kyststrækning, vores skønne uspolerede natur, og de store vidder, vil det være helt oplagt for forskere at søge ophold her, når der er brug for ro og fordybelse og forskning, siger Morten Andersen.

Han ser en fordel i, at danskerne har en nogenlunde sammenfaldende opfattelse af, hvad der er op og ned på det danske sprog.

–  Her er det vigtigt, at vi har sprognævnet til at følge med og holde øje med udviklingen, svare på spørgsmål og afgøre sprogstridigheder, inden de kommer til blodsudgydelser, siger borgmesteren med et glimt i øjet.

Og apropos sprogsforbistringer, så kan man i dag sige, at regeringen har gjort Dansk Sprognævn en bjørnetjeneste ved at placere nævnet på Nordfyn, og den formulering vil nogen tolke som positivt og andre som negativt. sib@kl.dk