10 år med jobcentre: Partier vil dreje nøglen om
tekst Signe Rosa Skelbæk
I knap 10 år har jobcentrene eksisteret. De er ofte udskældte og kritiserede, for enten at være for dyre eller for bureaukratiske – eller begge dele. Derfor foreslår flere partier, at landets 94 jobcentre lukkes og systemet nytænkes.
Det mener blandt andet Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl:
– Jobcentrene skal nedlægges helt, og så skal en del af arbejdet overgå til private aktører, som bliver målt på, om de får ledige i job. Vi skal have en meget mere skrabet og mindre bureaukratisk model end i dag, siger hun til Berlingske.
Også Alternativet foreslår en anden model, og Alternativets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, henviser til et forsøg i Finland med to grupper af 2.000 ledige på kontanthjælp.
Den ene gruppe fik deres ydelse, uden at der blev stillet modkrav, mens den anden gruppe blev underlagt kravene i det almindelige beskæftigelsessystem.
Resultatet var, at der efter et år var lige mange, der var kommet i job i de to grupper.
– Skal man tro det forsøg, så spilder vi en masse penge, som vi i dag bruger på tvang og kontrol,« siger Torsten Gejl til Berlingske.
Også Nye Borgerlige vil af med jobcentrene og spare de fire milliarder, der i dag bruges på administration af dem.
– De bygger på en frygtelig masse bureaukrati og mistillid. Lad os lukke dem og lave et system, der er baseret på tillid. Ydelsen skal være lavere. Til gengæld skal den udbetales uden modkrav om at skulle søge et antal job om ugen og deltage i alle mulige kurser og aktivering, siger Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund.
Ifølge den liberale tænketank Cepos koster det 500.000 kroner at få en ledig i job gennem jobcenteret.
I 2018 kostede den samlede beskæftigelsesindsats og sagsbehandlingen i de kommunale jobcentre 13,5 milliarder kroner. sisk@kl.dk