Mister 40 millioner om året på udligningen
tekst Tom Ekeroth
Allerede før nytår kunne byrådspolitikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune se, at budgetterne for årene 2020-23 ikke ville kunne hænge sammen med det nuværende indtægts- og udgiftsniveau. Derfor varslede de i begyndelsen af februar besparelser og effektiviseringer for gennemsnitligt 76 millioner kroner om året de kommende fire år.
Forslagene vil nu blive sendt i høring i samarbejdsorganet Lokal-MED frem til 11. juni, hvorefter de enkelte udvalg vil behandle de indkomne høringssvar. De enkelte spareforslag vil indgå i det budgetforlig, der ventes vedtaget i august – dog med det forbehold, at budgetforliget kan blive udskudt, hvis der endnu ikke er indgået en økonomiaftale mellem KL og den regering, der bliver dannet efter valget.
Nødvendige besparelser
Besparelserne har været nødvendige på grund af en indtægtsnedgang i den statslige udligningsordning på mindst 40 millioner kroner om året og et statsligt effektiviserings- og moderniseringskrav på 15 millioner kroner.
Udvalgene har derfor drøftet forslag til besparelser på 32 millioner kroner i 2020 og 112 millioner kroner i årene fra 2021. Herudover er fag- og stabsområderne i kommunen blevet bedt om at finde effektiviseringer på 0,5 procent årligt de kommende fire år, ligesom Vækstpuljen vil blive beskåret med otte millioner kroner årligt, så der resterer 12 millioner kroner.
Borgmester Hans Østergaard (V) ærgrer sig over, at det har været nødvendigt at presse så voldsomme besparelser ud af de enkelte områder i kommunen:
– Besparelserne er nødvendige, men frustrerende, og jeg kan da godt forstå, at både medarbejdere og borgere kan have svært ved at forstå, hvorfor en kommune med så stor fremgang på alle områder skal ud i endnu en sparerunde, siger han og peger på den statslige udligningsordning som den helt store årsag til de nødvendige besparelser og effektiviseringer:
– Det går forrygende godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ledighedsprocenten er blandt landets absolut laveste, og hver borger bidrager i gennemsnit med 23 procent over landsgennemsnittet til hele Danmarks husholdningskasse, bruttonationalproduktet. Og alligevel er vi nødt til at skære i udgifterne. Det kan jeg godt forstå, hvis man kan have svært ved at få til at hænge sammen, siger Hans Østergaard.
Borgmesteren håber, at det ikke er alle forslagene til besparelser og effektiviseringer, der ender med at blive implementeret:
– Ifølge vores bedste vurdering af indtægtssiden som det ser ud lige nu, bliver der muligvis "kun" behov for at gennemføre halvdelen af forslagene i sparekataloget, men hvis indtægtssiden ikke lever op til det vurderede skøn, kan nogle af de resterende spareforslag komme i anvendelse, forklarer han.
Hans Østergaard understreger, at besparelserne er udtryk for rettidig omhu:
– Kassebeholdningen i kommunen er hæderlig, og de første par år er behovet for besparelser ikke voldsomt. Men på sigt kan vi se, at økonomien bliver spændt, og derfor tager byrådet og de enkelte fag- og stabsområder allerede nu fat på at løse udfordringerne. Det siger sig selv, at vi byrådspolitikere også står på mål for de konsekvenser, der måtte komme som følge af besparelserne.
Sparerunde trods høje skatteindtægter
Det er ikke første gang, at Ringkøbing-Skjern Kommune må finde besparelser. I 2010 såvel som i 2015 var kommunen igennem sparerunder, der gjorde ondt på både ansatte og borgere. Derfor er der i et par år tilført ekstra ressourcer, fordi der har været behov for at få lappet huller i serviceniveauet, men nu skal der spares igen. tek@kl.dk