
Hørt på Folkemødet
tekst Sidsel Boye
– Undersøgelser har vist, at kvinderne heller vil til en undersøgelse for en svampeinfektion end op og tale med en bankrådgiver.
Silja Nyboe Andersen, investeringsrådgiver, Merkur Andelskasse.
– Hvis vores blad skal have mediestøtte, er betingelsen, at vi skal skrive om kultur. Man kunne lige så godt gøre det til et krav, at vi skulle skrive om bæredygtighed.
Mikael Bak, direktør, Dansk Aktionærforening
– Når man har været lige ved at få en tagsten i hoved, får man også et lidt andet perspektiv. Jeg ved ikke, om Danmark er det bedste land i verden, men der er ingen plet på jorden, hvor jeg hellere vil leve eller bo.
Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
– Jeg råder de studerende til at vente til sidste semester med at bestemme, hvad deres uddannelse skal ende med. I en digital verden risikerer de nemlig som færdiguddannede at være blevet ufatteligt gode til noget, der ikke længere er behov for.
Søren Schultz Hansen, forsker, CBS
– Nogle af de mest uuddannede folk er politikerne, og vi kan ikke blive uddannet til at arbejde med politisk ledelse. Jeg har prøvet at plædere for, at folketingsmedlemmer kunne tage master-moduler i politisk ledelse.
Christine Antorini, direktør i Life-læringscentret, Novo.
– Hvis vi politikere blev bedre til at styre os selv, og dermed lægge en dæmper på antallet af nye krav og nye skemaer og nye kontroller, så ville vi automatisk øge ledelsesrummet for ledere i den offentlige sektor, så de kunne lave nogle tværgående projekter og nogle bedre indsatser.
Fungerende innovationsminister Sophie Løhde (V)
– En skole skal også være et lækkert sted. Der er for eksempel skoler med rutsjebaner og klatrevægge, og skoler med løbesektioner, hvor eleverne må løbe på den ene halvdel af gangen.
Leanor Dall, bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever