Forældre til anbragte børn inddrages for lidt

Kommunerne prioriterer inddragelse af forældrene for lavt, når et barn anbringes uden for hjemmet. Det mener Institut for Menneskerettigheder, som har lavet en undersøgelse af samarbejdet mellem kommuner og forældre.

tekst Tom Ekeroth

Børn, der anbringes uden for hjemmet, har ret til en regelmæssig og personlig kontakt til deres forældre, og forældrene skal tilbydes støtte og inddrages i forløbet. Kommunerne giver dog ofte meget lav prioritet til inddragelsen af forældrene. Det kan få negative konsekvenser for barnets udvikling og trivsel.

Sådan lyder konklusionen i Institut for Menneskerettigheders nye undersøgelse af samarbejdet mellem kommuner og forældre omkring anbragte børn. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt støttepersoner til anbragte børns forældre. Støttepersonerne spiller ofte en nøglerolle som forbindelsesled mellem forældre, kommune og anbringelsessted, og de har derfor en stor viden om, hvordan samarbejdet spænder af i praksis.

Flere problemer

Langt de fleste af de støttepersoner, der har deltaget i undersøgelsen, har et overvejende positivt samarbejde med kommunens sagsbehandlere, men gør samtidig opmærksom på flere problemer. Støtten til forældrene kommer ofte for sent i gang, og alt for få forældre tilbydes en handleplan, der skal hjælpe dem til at håndtere deres problemer med omsorgen for deres barn. Derudover er der særlige udfordringer med inddragelsen af forældre med etnisk minoritetsbaggrund og forældre med funktionsnedsættelser.

Ifølge Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og forfatter til undersøgelsen, er der behov for større fokus på inddragelse af forældrene.

– Vi ved, hvor vigtige familierelationer er for et barns udvikling, også selv om der er tale om problematiske relationer. Omvendt kan et dårligt forhold mellem forældre, myndigheder og anbringelsessted være en belastende stressfaktor for barnet. Derfor er det vigtigt, at der kommer større fokus på at sikre forældrenes inddragelse, siger Anette Faye Jacobsen.

Kontorchef Niels Arendt Nielsen, KL:

– Institut for Menneskerettigheder peger i deres undersøgelse selv på, at resultaterne er usikre. Antallet af respondenter er noget lavt og giver et unuanceret billede. Det ville have været godt, hvis man havde spurgt kommunerne og forældrene selv, siger han.

Niels Arendt Nielsen er helt enig i, at anbragte børn bør have  kontakt med deres mor og far så ofte, som det giver mening:

– Forældrene er de vigtigste i børnenes liv. En stor Rambøll-undersøgelse "Anbragte børn og unges trivsel 2018" viser, at flertallet, nemlig 86 procent af de anbragte 11-17-årige, har jævnlig kontakt med deres mor, mens 63 procent har kontakt med fædrene. Samtidig viser undersøgelsen, at anbringelsesstederne støtter og hjælper med at holde kontakten.

Kommunerne har pligt til at sikre forældres inddragelse

I Danmark reguleres området vedrørende børns anbringelse uden for hjemmet i serviceloven. Loven siger, at forvaltningen har pligt til at understøtte forældrenes inddragelse i en sag om deres barn, at forældrene skal tilbydes støtte under barnets anbringelse, og at barnet så vidt muligt skal bevare nære relationer til familie og netværk. Ifølge Instituttets nye undersøgelse lever kommunerne ikke altid lever op til lovens krav:

– Det er tydeligt, at der i flere tilfælde er behov for en højere prioritering af samarbejdet mellem sagsbehandler, anbringelsessted og forældre i sager om børn, der er anbragt uden for hjemmet. Derfor anbefaler vi blandt andet, at kommunerne fastlægger en politik for systematisk inddragelse af forældre og familie, og i øvrigt sikrer, at de krav, der stilles til myndighederne i serviceloven, overholdes, siger Anette Faye Jacobsen. tek@kl.dk 

 Her kan du læse rapporten.