Ingen skattenedsættelse før en udligningsreform
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Kommunerne befinder sig i limbo. Det er ikke muligt at træffe langsigtede beslutninger, før Folketinget har fundet en ny model for den økonomiske udligning mellem kommunerne.
– Sammenhængen mellem skat og udligning er, at så længe vi ikke har fået en udligningsreform, så tør vi jo ikke tænke langsigtet, når vi lægger budgetterne. Vi kan ikke sætte skatten ned, når vi kun har sikkerhed for et år af gangen, siger Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V).
Det siger han, selvom finansminister Kristian Jensen (V) fra scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center lover, at der er frit lejde til at sætte kommuneskatten op igen året efter. Men det er ikke attraktivt, hvis man risikerer at skulle sætte skatten op året efter, mener Henrik Hvidesten.
– Lige nu bliver budgetterne lappet med det ekstraordinære finansieringstilskud. Nogle kommuner er begyndt at lægge det ind i deres budgetter. Det gør vi ikke i Ringsted, selvom vi får cirka 30 millioner kroner derfra. Vi står med en udfordring i 2020 på 50 millioner kroner, fordi vi ikke tør indregne de 30 millioner kroner. Hvis vi havde en udligningsreform, der sikrede, hvor mange penge vi fik, så kunne vi lave mere langsigtede løsninger, siger han.
Lammer budgetlægningen
Samme holdning har borgmesterkollegaen i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V).
– For Viborg Kommune er det det vigtigste overhovedet. Det er et nytårsønske. Vi synes ikke, at den nuværende model er i orden. For os er det specielt beskæftigelsesområdet, vi føler os ramt på. Vi har sammen med Aarhus og Odense forsøgt at dokumentere, hvor skævt det er, siger Ulrik Wilbek, der mener, at kommunen får 50 millioner kroner for lidt på den konto.
Der er en grundlæggende følelse af, at det nuværende system ikke er retfærdigt.
– Der er to grunde til, at vi skal have et nyt system hurtigst muligt. For det første er det et spørgsmål om retfærdighed. Alle kommuner har et eller andet, som, de synes, er skævt. Det bliver selvfølgelig aldrig helt retfærdigt, fordi det vil altid være subjektivt set med den enkelte kommunes øjne. Den anden grund til, at vi skal have en reform nu, er af hensyn til budgetlægningen. Vi skal lave fireårige budgetter, men det giver ingen mening at lave mere end etårige budgetter, for vi ved ikke, hvad der sker, når der kommer en udligningsreform. Det giver ikke mening, før vi har den fremtidige model, siger Ulrik Wilbek.
Det er naivt, Simon Emil!
Til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) udtalt, at kommunerne og KL i fællesskab kan lave en model til et nyt udligningssystem. Det, mener borgmestrene ikke, er en mulighed. Det glædede derfor Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten, at finansminister Kristian Jensen heller ikke ser det store lys i den idé og i Aalborg tydeligt markerer, at det er Folketingets ansvar.
– Selvfølgelig kan kommunerne ikke blive enige om det her. Derfor er det også Folketinget, der skal tage ansvar. Det hører jeg også ganske klart flere folketingspolitikere sige her på scenen med finansministeren i spidsen, at det ansvar tager de. Det er godt at høre en finansminister, der tager det ansvar, når nu indenrigsministeren ikke tør, siger Henrik Hvidesten.
Ulrik Wilbek mener, at Simon Emil Ammitzbøll-Billes forslag er tæt på det naive.
– Jeg har tænkt det samme på et tidspunkt. Men jeg må også sige, at når vi sidder 98 kommuner sammen, og jeg hører, hvor forskellige vi er, så er det nok en lidt naiv tilgang. Så jeg tror, at Kristian Jensen og Jacob Bundsgaard (KL’s formand, red.) har ret, når de siger, at det må Folketinget tage på sig. Derfor kan man jo godt sætte sig ned og have en følgegruppe af meget forskellige kommuner med. For at prøve det af, siger Ulrik Wilbek. tkn@kl.dk