Antallet af børn med autisme er steget med 40 procent

Mange børn og unge lider i dag under det stigende krav om omstillingsparathed og sociale kompetencer. Men udviklingen rammer formentlig én gruppe særlig hårdt. Det er børn og unge med autisme. De har det i forvejen svært med netop omstilling og det sociale.

tekst Sidsel Boye

Antallet af børn og unge, som får diagnosen autisme, er steget voldsomt fra 2013 til 2017. Det viser en ny analyse fra Socialstyrelsen. I 2013 var cirka 11.900 børn og unge diagnosticeret med autisme. I 2017 var antallet cirka 16.900, svarende til en stigning på 42 procent. Opgørelsen dækker alene børn, som har haft sygehuskontakt, og derfor kan tallene i virkeligheden være større.

Ifølge leder af forsknings- og udviklingsafdelingen på Center for Autisme, Jens Christiansen, er der ikke nogen umiddelbar nagelfast forklaring på stigningen. Men en svensk undersøgelse fra 2014 har påvist en stigning i autismediagnose specifikt blandt børn med normal intelligens eller høj intelligens.

– Den stigning kan kun forklares med bedre diagnostiske redskaber, bedre identifikations- og screeningsredskaber, da man ikke kan forestille sig, at der findes miljømæssige påvirkninger, der kun rammer personer med normal eller høj intelligens, siger Jens Christiansen.

Usynligt handicap

Tidligere var det fortrinsvis børn med lav intelligens, der kom i kontakt med psykiatrien, og de blev derfor oftere identificeret og diagnosticeret. Omvendt ser det ud som om, at personer med autisme af normal eller høj intelligens lettere har kunnet gemme sig i mængden, forklarer Jens Christiansen, med henvisning til at autisme ofte kaldes et "usynligt handicap".

Når man som i det svenske eksempel i dag ser flere begavede børn blive diagnosticeret, kan det ifølge forskeren hænge sammen med samfundsudviklingen i øvrigt. I dag er også andre typer diagnoser i vækst, og noget tyder på, at flere og flere børn og unge kommer til kort i hverdagen.

– Uden at citere videnskaben kan man roligt sige, at samfundet i dag stiller langt højere krav til for eksempel omstillingsparathed og sociale kompetencer fra helt ned i førskole- og skolealderen over ungdom og voksenliv og ikke mindst på arbejdsmarkedet, end det har gjort tidligere. Det betyder, at mennesker generelt ofte har det vanskeligt i deres hverdag, konstaterer Jens Christiansen.

Han forklarer, at samfundsudviklingen rammer mennesker med autisme særligt hårdt, da deres kernesymptomer netop består af vanskeligheder med omstillingsparathed og krav om sociale kompetencer.

– Det kan føre til en række belastningsfølger så som angst, depression, skolevægring og tvangshandlinger, som kan være lettere at få øje på end autismen. Dermed kommer barnet i kontakt med psykiatrien og kan således blive diagnosticeret, forklarer Jens Christiansen. sib@kl.dk