Fagbevægelsen: Ny vejledning kan lukke munden på offentligt ansatte
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Politifolk, sosu’er, skattefolk, sygeplejersker, socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og andre offentligt ansatte har udstrakt ytringsfrihed om kritisable forhold på jobbet. Men ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er mange usikre på, hvor grænserne går, for både blandt medarbejdere og arbejdsgivere kender kun få til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Og flere end hver anden ansatte er bange for at ytre sig af frygt for sanktioner fra arbejdsgiveren.
Det bliver værre
Ifølge FH var det positivt, at Justitsministeriet i 2016 kom med en ny og opdateret vejledning om reglerne. Men inden nogen for alvor har nået at blive fortrolig med reglerne, lægger Justitsministeriet nu op til en ny og langt mere uklar vejledning – fuld af forbehold.
Vejledningen er ganske vist ment som en præcisering, men de mange forbehold risikerer reelt at få en yderst negativ virkning, advarer næstformand i FH, Arne Grevsen.
– De mange forbehold forvirrer mere, end de vejleder. Reglerne fremstår nu ikke bare indviklede, men også med fokus på, hvad der kan gå galt, og hvad man ikke må. Det vil afskrækkede de fleste offentligt ansatte, der måtte have noget alvorligt på hjerte om forholdene på deres arbejdsplads, siger han.
Arne Grevsen forudser, at den nye og udvidede vejledning på den måde vil være med til at indskrænke ytringsfriheden for de offentligt ansatte – i stedet for at hjælpe den på vej.
– De nye formuleringer er så uklare, at det vil være næsten umuligt for den enkelte medarbejder at gennemskue, hvad de må og ikke må – og derfor risikerer vi, at de offentligt ansatte giver sig selv endnu mere mundkurv på, end de gør i forvejen, siger Arne Grevsen.
Han peger på, at der er hårdt brug for mere kendskab til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed – både hos ansatte og arbejdsgivere.
Vægt på farer og straf
Ifølge FH advarer flere eksperter mod det nye lag af forbehold i vejledningen. Blandt dem er lektor i sociologi ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, der har forsket i ansattes ytringsfrihed gennem en årrække.
– Selv som ekspert har man nu svært ved at forstå, hvad der står. Hvordan vil det så ikke være for lægfolk – som i forvejen er dybt utrygge ved at ytre sig? Det har intet at gøre med en vejledning længere, siger han.
Arne Grevsen finder det særligt bekymrende, at vægten i vejledningen nu ligger på de områder, hvor man i almindelighed burde kunne klare sig med at mane til forsigtighed og omtanke – som for eksempel at man skal holde en ordentlig tone.
– I stedet for at lægge vægten på, hvad der er muligt og give gode eksempler på dét, lægger man vægt på farerne, for eksempel strafbare forhold og risikoen for at blive fyret. Det får desværre den konsekvens, at man bliver skræmt i stedet for opmuntret. Og at man faktisk kan komme i tvivl om sin grundlæggende ytringsfrihed, siger Rasmus Willig.
Demokratiet overses
Forslaget til præciseringerne i vejledningen er netop nu i høring. Der er frist for indsigelser her i begyndelsen af februar.
Flere faglige organisationer er ude med skarp kritik af den nye tekst. Den formulering, der har affødt særlig skarp kritik, handler om, at man skal overveje, om ytringen kan skade myndigheden.
– Her mangler fuldstændig en beskrivelse af den positive side af sagen: nemlig at når kritisable forhold kommer offentligheden for øre, har man mulighed for at få en demokratisk debat, der kan føre til en bedre praksis hos myndigheden – til gavn for borgerne. Informationer fra de ansatte, som er tættest på konsekvenserne af dårlig forvaltning, er afgørende for forbedringer i den offentlige sektor, siger Rasmus Willig. tkn@kl.dk