Borgmesterstyring af sygehuse er noget bøvl

Det er håbløst og bøvlet, at op til ni borgmestre skal blive enige om sundhedsopgaverne i de sundhedsfællesskaber, der er rygraden i regeringens udspil til en sundhedsreform. Det mener professor i offentlig styring.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Ifølge regeringens forslag til en sundhedsreform skal der i hele landet etableres 21 sundhedsfælleskaber, hvor akutsygehus, kommuner og praktiserende læger samarbejder om behandlinger. I tre af de fællesskaber skal ni borgmestre blive enige og alle har vetoret.

Det er "håbløst og bøvlet", siger professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh. Især fordi der ikke er nogen belønning for at tænke ud over egen kommunegrænse. Det siger han til Ugebrevet Mandag Morgen, der i en række artikler, ser nærmere på konsekvenserne, hvis regeringens forslag føres ud i livet.

Mangler incitament

Kritikken bakkes op af professor Karsten Vrangbæk, leder af Center for Health Economics and Policy (CHEP) ved Københavns Universitet, der ser problemer i den økonomiske rammestyring i den nye organisering af sundhedsopgaven. De økonomiske incitamenter fremmer ikke nødvendigvis de beslutninger, der er økonomisk og sundhedsmæssigt mest fornuftige. For eksempel at kommunerne påtager sig flere opgaver.

– Kommunerne har reelt ingen incitamenter til at øge deres aktiviteter, fordi deres økonomi er rammestyret. Påtager de sig flere opgaver i behandlingen af for eksempel ældre borgere, skal de tage pengene fra andre dele af deres budget. De bliver ikke kompenseret for de ekstra opgaver, siger professor Karsten Vrangbæk til Mandag Morgen.

Borgmestre ser hver sin løsning

Problemet er ifølge eksperterne, at der i sundhedsfællesskaberne kan være store forskelle i interesserne, fordi kommunerne er forskellige. I gennemsnit er der i sundhedsfællesskaberne et akutsygehus, et antal praktiserende læger og 4 til 5 kommuner.

Men som Mandag Morgen artiklen gør opmærksom på, så varierer antallet af kommuner meget i praksis.

Sundhedsfællesskabet på Bornholm er et samarbejde mellem akutsygehuset og en enkelt kommune, Bornholms Regionskommune. Omvendt sidder der ni borgmestre omkring bestyrelsesbordet i sundhedsfællesskaberne omkring akutsygehusene i Hillerød (Nordsjælland), Hvidovre og Odense.

– Jeg har svært ved at se, hvordan en bestyrelse med ni borgmestre kan træffe ret mange beslutninger i fællesskab. Hvis en bestemt løsning passer rigtig godt for fællesskabet, men dårligt til en af kommunerne, vil netop den borgmester formentlig aldrig kunne sige ja til den løsning, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Som eksempel nævnes sundhedsfællesskabet omkring akutsygehuset i Hillerød (Nordsjællands Hospital), hvor en kommune som Halsnæs har mange borgere med KOL og hjerteproblemer, mens en anden kommune som for eksempel Rudersdal ikke i samme grad har netop de problemer.

– Hvis bare en borgmester eller en kommune ikke vil være med, så kan det handlingslamme hele organisationen. Det er en håbløs ide, rent styringsmæssigt, siger Per Nikolaj Bukh til Mandag Morgen. tkn@kl.dk