Socialordfører trækker sig og rejser kritik af politikeres dobbeltløn
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Socialdemokratiet tillader ikke dobbeltmandater, så da socialordfører, Camilla Fabricius, fik en plads i Folketinget ved valget i juni, søgte hun orlov fra sit posten i byrådet i Aarhus.
Alligevel har hun frem til nu modtaget 39.437 kroner for sit job i Byrådet, som hun ikke har varetaget, samtidig med, at hun har fået løn fra Folketinget.
Det er helt i overensstemmelse med reglerne, men det rejser alligevel kritik af reglerne. Byrådspolitikere får automatisk løn de første tre måneder af en orlovsperiode, uanset om de har tænkt sig at vende tilbage eller ej.
Det vækker kritik fra flere side af byrådet. SF vil have nye regler, mens DF mener, at Fabricius burde have trukket sig fra byrådet i stedet for at gå på orlov, skriver JyllandsPosten.
Det var en fejl
På Facebook skriver Camilla Fabricius, at hun ikke er stolt af sagen. Hun rejser selv en kritik af reglerne.
"Som konsekvens heraf (Valget til Folketinget, red.) begyndte jeg straks efter folketingsvalget at undersøge, hvordan jeg hurtigst muligt kunne overlade min plads i byrådet til en anden. Derfor besluttede jeg at søge orlov fra byrådet med udgangen af juni måned. På den måde kunne min suppleant, Ali Nuur, hurtigt komme i gang i byrådet, og jeg kunne koncentrere mig om mit nye tillidshverv i Folketinget."
Hun indrømmer, at det var en fejl, at hun søgte orlov i stedet for at nedlægge sit mandat.
"…her begik jeg en fejl. For i stedet for at søge orlov skulle jeg have nedlagt min mandat i byrådet. Det er jeg senere blevet opmærksom på er den rigtige måde at undgå dobbeltmandater på. Og hvad værre er, så er de nationale regler for byrådspolitikeres orlov skruet sådan sammen, at kommunen automatisk fortsætter med at give vederlag i de første tre måneder af orloven. Også selvom orloven – som i mit tilfælde – skyldes, at man er blevet valgt til Folketinget."
Camillia Fabricius har nu anmodet om at udtræde af byrådet hurtigst muligt, hvilket vil sige 11. september. Hun vil selv støtte op om, at reglerne for politikervederlag bliver ændret.
Hun skriver på Facebook:
"Min partifælle, social- og indenrigsminister Astrid Krag, er heldigvis enig i, at det skal være muligt at frasige sig et vederlag, når man går på orlov, som der står i artiklen herunder. De regler skal selvfølgelig laves om.
Jeg er meget ked af den fejl, jeg har begået. Jeg kan ikke gøre andet end at lægge mig fladt ned og undskylde."
En af mange
Camilla Fabricius er blot en af flere diskussioner om generøse politikvederlag. Mange af dem har handlet om politikere i borgerrepræsentationen i København, der har taget orlov med løn, mens de udfører andet arbejde eller for eksempel fører valgkamp til Folketinget.
Det rejser spørgsmålet om politikerne har for gode ordninger, der er ude af trit med forholdene på arbejdsmarkedet generelt. Det emne tog Berlingske Tidende op i artikel i weekenden. Her fremhæves blandt andet den verserende sag om den sygemeldte teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen (EL), som har været på sygeorlov siden april. Avisen bemærker, at det indtil den forløbne uge var uden lægeerklæring, og at borgmesterens månedsløn er på over 100.000 kroner.
De almindelige medlemmer af borgerrepræsentationen er i anden vederlagsramme. De får 11.070 om måneden plus det løse, hvis der er andre tillidsposter.
Både kommunalpolitikere og folketingspolitikeres orlovsordninger og eftervederlag har været hyppigt diskuteret de senere år.
Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning, Aalborg Universitet, mener i den forbindelse, reglerne er ude af trit med virkeligheden.
– Det er helt ude i hampen i forhold til de normer, der gælder for almindelige mennesker, og som folk føler er rimelige, siger han til Berlingske.
Tid til forandring
Flere politikere mener selv, at det er tid til at give reglerne et serviceeftersyn. En af dem er medlem af Borgerrepræsentationen i København for De Radikale, Tommy Petersen.
Han påpeger, at det at være kommunalpolitiker er et tillidshverv, der skal tages meget seriøst. Han mener, at man bør sætte vederlaget op, men til gengæld rense ud i sideordninger og særregler.
– Man risikerer, at folk siger "ej, hvor pamperagtigt", når de hører om disse særordninger. Det kan øge politikerleden, siger Tommy Petersen til Berlingske. tkn@kl.dk