Forældrebekymring for milliarder

Det vil koste mellem 7,5 og 18,8 milliard kroner at opretholde den nuværende normering i vuggestuer og børnehaver frem mod 2025. En forbedring af normeringen vil ifølge tænketanken Kraka koste yderligere fire milliarder kroner.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

I starten af april demonstrerede forældre i 50 byer over hele Danmark. Det lignede næsten et oprør. De bekymrede forældre ville have flere pædagoger i daginstitutionerne.

Men ifølge Berlingske vil det blive dyrt at leve op til forældrenes krav, hvis der som minimum skal være en voksen per tre vuggestuebørn og en voksen per seks børnehavebørn.

Alt efter regnemetode bliver regningen mellem 1,6 og to milliarder kroner om året lige nu og her, og i 2025 bliver regningen ifølge den uafhængige tænketank Kraka på 4,28 milliarder kroner om året, skriver avisen.

– Det er indlysende ikke penge, kommunerne kan finde uden at skulle skære kraftigt på udgifterne til for eksempel ældreområdet eller indsatsen for de svageste borgere. Allerede nu er kommunerne ude i benhårde prioriteringer i kernevelfærden, siger Herlevs borgmester Thomas  Gyldal (S), til Berlingske.

Flere børn

Herlevs borgmester er også formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL. Her vurderer man, at man kan se frem til en stigning i børnetallet på 50.000 frem mod 2025.

KL har i lang tid sat fokus på den demografiske udfordring, der betyder, at kommunernes økonomi presses af både flere ældre og flere børn.

Socialdemokratiets medlem af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget i Folketinget, Magnus Heunicke, har bedt børne- og socialminister Mai Mercado (K) om en beregning af, hvad det vil koste at opretholde det nuværende niveau i landets daginstitutioner, når der kommer flere børn.

Beregning siger, at hvis der kommer 2.500 eller 12.500 flere børn i institutionsalderen om året frem mod 2025 svinger udgiften mellem 1,1 milliarder kroner og 5,5 milliarder kroner om året. Eller mellem 7,5 og 18,8 milliarder kroner i alt frem til og med 2025.

– Det har jeg spurgt om, fordi Socialdemokratiet har fremlagt en 2025-plan, der tager udgangspunkt i, at den demografiske udvikling med flere ældre og flere børn skal dækkes af, at der bliver en offentlig vækst på 0,7 procent, og vi vil ikke være med til forslag, der ikke er finansieret, siger Magnus Heunicke til Berlingske.

Han ser derfor ikke nogen mulighed for at indføre minimumsnormeringer.

Mod minimumsnormeringer

I KL går man da heller ikke ind for minimumsnormeringer. Thomas Gyldal påpeger, at hvis et flertal på Christiansborg vil have minimumsnormeringer, så skal de også finde pengene til det. Men han advarer samtidig om de bindinger, som minimumsnormeringer medfører. Det er et problem for det lokale selvstyre, hvor der er brug for at kunne prioritere velfærdsopgaverne lokalt.

Og heller ikke ministeren mener, at minimumsnormeringer vil løse noget.

– Jeg kan godt være bekymret for, at nogle kommuner vil se det som en mulighed for faktisk at skrue ned for forholdet mellem antallet af voksne og børn i institutioner med særlige behov, for vores analyser viser faktisk, at der ude i kommunerne allerede bliver prioriteret i daginstitutioner, siger Mai Mercado til Berlingske.

Hun påpeger, at regeringen har afsat en milliard kroner til forbedring af normeringerne. tkn@kl.dk