Destruktiv plante invaderer kommunerne
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Egentlig blev Japansk Pileurt og Kæmpe-pileurt indført som en prydplante i de danske haver og parker, ligesom den anden problemplante Bjørnekloen. Men pileurten har udviklet sig til en pestilens og et problem i den danske natur.
I en ny rundspørge foretaget af KL's nyhedsbrev Momentum blandt de kommunale teknik- og miljøchefer svarer 9 ud af 10 således, at de store pileurter spreder sig i deres kommune, og 83 procent oplever, at de udkonkurrerer andre arter, ligesom man nogle steder har set, at de er ødelægger vandløb, belægninger og fundamenter.
I udlandet rapporterer man om skader på bygningsfundamenter med store værditab til følge. I Storbritannien er planten mere udbredt, og her har man opgjort de årlige udgifter alene til japansk pileurt alene til 165 millioner pund. For at forhindre en lignende udvikling i Danmark forventer 71 procent af kommunerne derfor også et stigende behov for at bekæmpe pileurterne i de kommende år.
Plantens destruktive karakter har givet den en plads på International Union for Conservation of Natures liste over de 100 værste invasive plantearter i verden, og den er sammen med hybridarten Fallopia X bohemica på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien ”arter, der kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men som ikke kan udryddes nationalt.”
En af de kommuner, der oplever problemet i stor stil er Vejen.
– I byen oplever vi, at de løfter belægninger, asfalt og fliser. Vi har dem også ved Holsted Å, der løber tværs gennem byen, og der kan vi se, at pileurten vokser lige igennem den betonkant, der ellers holder åen på plads. Så vi kan godt se, hvad der kommer til at ske, hvis vi ikke gør noget for at få den begrænset, siger Sally Huntingford, fagkoordinator i Natur og Landskab i Vejen Kommune til Momentum.
Svær at bekæmpe
Problemet for kommunerne er, at planten er meget svær at bekæmpe effektivt.
Rita M. Buttenschøn, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som har skrevet en vejledning i, hvordan man kan fjerne pileurterne.
Der skal kun meget små stykker af rødderne til, for at pileurterne kan etablere sig nye steder, så man skal være meget omhyggelig med at få alt fjernet, hvilket ikke er nemt, da de slår rødder langt ned i jorden, og derfor kræver et enormt arbejde at rykke eller grave dem op.
– Og hvis man vælger at slå eller skære dem ned, kræver det langstrakte forløb, da den så slår flere skud, og man skal være forsigtig med ikke at komme til at sprede dem via det nedskårne, siger Rita M. Buttenschøn til Momentum.
Til sammenligning er bjørnekloen, som kommunerne har kæmpet meget med de senere år, nemmere at bekæmpe ifølge Rita M. Butterschøn.
Intensiverer kampen
I kommunerne er det ifølge Momentums rundspørge især langs skovskel og i skove (71%), langs veje og markveje (63%), fritstående på lysåbne arealer (59%) og langs vandløb (57%), at man har fundet store pileurter.
I Vejen Kommune er der i budgettet for 2019 blevet afsat 200.000 kroner til at bekæmpe de store pileurter og gøre borgerne opmærksomme på problemerne med den. I første omgang har man fået kortlagt cirka 400 kolonier på kommunens arealer, men tallet bliver formentlig langt større, når der bliver sat fokus på pileurterne i annoncer og Facebook-opslag og mulighed for at indmelde forekomster på private områder via app’en Giv et praj.
Savner våben
I Momentums rundspørge svarer et flertal på 71 procent, at de er enige i, at der mangler lovgivning eller regler, som gør det lettere for kommunerne at sikre en effektiv bekæmpelse af store pileurter. Det skyldes især, at det er vigtigt få de private lodsejere med i bekæmpelsen af pileurterne, hvis det skal lykkes at få indskrænket dem. 73 procent af kommunerne er enige i, at modellen for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, hvor man blandt andet kan pålægge private at bekæmpe på egen grund, vil være ønskelig i indsatsen mod store pileurter.
Derfor opfordrer KL også Miljø- og Fødevareminister Jacob Ellemann til at gribe ind.
– Kommunerne bør kunne iværksætte bekæmpelse på private arealer, hvis ejeren ikke efterkommer et påbud om indsats mod de invasive arter. Det er dog vigtigt, at vi får fastsat en prissætning, der står bedre mål med ressourceforbruget, end vi i dag har med Kæmpebjørnekloen, siger formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S).
Ministeren har indtil videre ikke haft nogen kommentar til KL's opfordring. tkn@kl.dk
Læs mere i Momentum:
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2019/nr-8/odelaeggende-pileurter-breder-sig-i-hele-landet/