Menighedsrådsvalg kan belaste kommunerne
tekst Rudi Holm
Et nyt lovforslag om ændring af valgformen for menighedsråd kan få store administrative konsekvenser i kommunerne. Det mener KL, der i et høringssvar har advaret Kirkeministeriet om dette.
Lovforslaget førstebehandles i dag i Folketinget og går ud på, at valg til menighedsråd i fremtiden skal foregå i en såkaldt valgforsamling og ikke som hidtil ved et afstemningsvalg. Det betyder, at kommunerne i fremtiden skal udarbejde valglister til cirka 2.100 sogne. Hidtil har kommunernes cpr-kontorer kun skullet udarbejde valglister, når der har været reelle afstemningsvalg, hvilket kun sker i knap tre procent af tilfældene.
– Vi har haft brug for at gøre opmærksom på, at denne ændring betyder et ret stort administrativt ressourcetræk for kommunerne, når valgforsamlingen kræver, at der skal udarbejdes valglister for samtlige sogne i landet, siger sekretariatschef i KL, Solvejg Schultz-Jakobsen, til Kristeligt Dagblad.
Ifølge Kirkeministeriet har den nye valgform kun "begrænsede administrative konsekvenser for kommunen".
Det er de enkelte sognes valgbestyrelser, der skal betale for udgifterne til valgene.
– Men det ændrer ikke på, at arbejdsbyrden ender hos kommunerne, fastslår Solvejg Schultz-Jakobsen. ruh@kl.dk