Genvalg til nordjyske KKR-borgmestre
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Hjørring og Jammerbugt bliver siddende på formands- og næstformandsstolen i det nordjyske Kommunekontaktråd. Det står klart efter det konstituerende møde i KKR Nordjylland i dag fredag. Dermed skal Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring, og Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt, styre skibet de næste fire år.
Det er to rutinerede herrer, der bliver siddende ved roret.
Arne Boelt har været borgmester i Hjørring i otte år og medlem af byrådet i 24 år, mens Mogens Gade har 11 års borgmestererfaring og 28 års erfaring fra byrådet.
KKR Nordjylland består af 11 borgmester og 11 kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Formålet med kommunekontaktrådene er at skabe et forum for drøftelser, der gør på tværs af kommunegrænserne i regionen. Det drejer sig derfor blandt andet om emner som sundhed, det specialiserede socialområde og beskæftigelse. jki@kl.dk