Radikale byrådsmedlemmer nægter at skrive under
tekst Sille Olesen
Den radikale byrådsgruppe i Fredensborg afviser at skrive under på, at de har forstået kommunens informationspolitik, som de ellers er blevet bedt om. De mener nemlig ikke, at informationspolitikken lever op til den nye lovgivning, som blev vedtaget kort før jul.
Loven slår fast, at kommunerne ikke må få adgang til de registrerede data fra politikernes mailkorrespondancer, men alligevel har Fredensborg Kommune sendt et brev til byrådsmedlemmerne, hvori der står:
− Kommunen kan til enhver tid foretage kontrol af information om den enkelte tilvejebragt via logning (registrering red), hvis der er begrundet mistanke om, at der er sket uberettiget brug af data eller strafbare forhold i henhold til sikkerhedsbekendtgørelsen.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Byrådsmedlem Kristian Hegaard (R) er en af kommunens tre radikale byrådsmedlemmer, der nægter at skrive under.
− Vi skal ikke have et samfund, hvor en borgmester eller en forvaltning, mere eller mindre ud af det blå, kan begynde at lege politi og indlede en efterforskning af politikere, siger Kristian Hegaard til Sjællandske Medier.
Ekspert i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet er enig i kritikken fra den radikale byrådsgruppe.
− Det er svært at læse anderledes, end at Fredensborg Kommune med netop den formulering kommer på kant med loven. I debatten om emnet sidste år var spørgsmålet, om byrådspolitikere var sidestillet med ansatte og dermed underlagt persondataloven. I persondataloven accepteres en vis form for overvågning af de ansattes mailkorrespondance. Siden har Folketinget lavet en ny lov, der undtager politikerne fra persondataloven, fordi politikere ikke er ansatte, men folkevalgte. Det fremgår meget tydeligt i forarbejderne til loven, hvad meningen er, og derfor har jeg meget svært ved at se, at Fredensborg Kommune vil kunne lave en sådan undtagelse, siger Sten Bønsing til Frederiksborg Amts Avis
Kristian Hegaard vikarierede sidste år i Folketinget for Martin Lidegaard. I den periode pressede han meget på for at få en klar lovgivning på området. I december, omkring samme tid som vedtagelsen af den nye lovændring, fik han folketingsmedlemmet Andreas Steenberg (R) til at stille et direkte spørgsmål til Økonomi-og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) om, hvorvidt kommunens formuleringer var i overensstemmelse med loven. Svaret fra ministeren kom 11. januar, han kunne dog kun udtale sig generelt og ikke om den konkrete sag. Men ministeren var enig i, at politikere ikke skal kunne risikere at blive kigget over skulderen af den kommunale administration.
− Det er således ikke en kommunal eller regional opgave at begynde at undersøge eventuelle mistanker om strafbare forhold ved folkevalgtes brug af de kommunikationsmidler, som de har fået stillet til rådighed. Det er en opgave for politiet under iagttagelse af retsplejelovens almindelige regler om politiets adgang til oplysninger i forbindelse med efterforskning af formodede strafbare forhold. Dette forudsætter som udgangspunkt forudgående indhentelse af en dommerkendelse, lød det i ministerens skriftlige svar.
Ministeren vil nu sende en kopi af svaret til alle kommuner og regioner. siol@kl.dk