
70 procent mænd på KØF
tekst Sidsel Boye
Økonomi et tema, som tilsyneladende tiltrækker flere mænd end kvinder. I hvert fald tegnede mændene sig for 70 procent af forsamlingen ved årets første store KL-begivenhed, Kommunaløkonomisk Forum (KØF).
KØF, som også er det første store tværkommunale arrangement i den nye valgperiode, blev afholdt i Aalborg op til weekenden, og der var denne gang 1.360 på deltagerlisten. En del af dem er ministre, udstillere, oplægsholdere, samarbejdspartnere fra organisationerne og KL's medarbejdere. Resten – nemlig 1.181 – var politikere og embedsfolk fra kommuner over hele landet.
Hvad enten man ser på den ene eller den anden gruppe, tegner der sig et billede af, at KØF er et kommunaløkonomisk mandeforum. Af de 1.360 er 30 procent kvinder. Af de 1.181 kommunale deltagere var 29 procent kvinder.
32,9 procent af landets kommunalpolitikere er kvinder. sib@kl.dk