
Ny skolechef i Svendborg
tekst Tom Ekeroth
Nanna Lohman, 41 år, er lærer fra Odense Lærerseminarium 2001 og har en stribe diplom- og masteruddannelser fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.
Som nyuddannet lærer blev hun ansat ved Hunderupskolen i Odense Kommune og var her en tid konstitueret afdelingsleder.
I 2008 blev hun souschef ved Højmeskolen og rykkede i juli 2013 til Holluf Pile Skole som skoleleder, begge i Odense Kommune.
Nanna Lohman er næstformand i Odense Skolelederforening og er formand for Foreningen Haver til Maver Odense, der arbejder for at børn skal dyrke egne råvarer og lave egne måltider og for udvikling og etablering af nye skolehaver.
Nanna Lohman tiltræder 1. april som skolechef i Svendborg Kommune. Hun afløser Helle Hansen, der går på pension ved udgangen af februar måned.