Skolereformen betyder ikke færre børn i fritids- og klubtilbud
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Før skolereformen i 2014 var 80 procent af alle børn på 0., 2. og 4. klassetrin indskrevet i fritids- og klubtilbud, mens tallet i 2016 var 77 procent, og det lader til at indskrivningsandelen har stabiliseret sig.
Det viser undersøgelsen "Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud", som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført for Undervisningsministeriet.
Siden skolereformens indførelse har der ellers været bekymring for, om børnenes længere skoledage ville udhule fritids- og klubtilbuddene. Men i realiteten har der kun været et mindre fald i, hvor stor en del af børn og unge der går i fritidshjem eller klub efter reformen.
Færre timer
Skolereformen ser dog ud til at påvirke børn og unges brug af fritidstilbud på en anden måde. Undersøgelsen viser, at børn og unge tilbringer færre timer i fritids- og klubtilbud efter reformen. I 2014 tilbragte børn i 0. klasse gennemsnitligt 13,8 timer om ugen i fritidstilbud, i 2016 er det 9,3 timer om ugen, altså et fald på 4,6 timer om ugen. Faldet skete mellem 2014 og 2016, hvorefter timetallet har stabiliseret sig.
Glade børn og unge
Både forældre og ledere vurderer, at børn og unge trives godt i fritids- og klubtilbuddene. Flertallet af forældre til børn i både indskolings og mellemtrinsalderen oplever, at deres børn er glade for at komme i fritids- eller klubtilbud.
Blandt forældrene til børn i indskolingsalderen oplever 94 procent, at deres børn er glade, og blandt forældre til børn i mellemtrinsalderen er det 85 procent. Under fem procent af forældrene oplever ikke, at deres børn er glade for at gå i fritids- og klubtilbud.
Forældrene er lige så tilfredse med fritids- og klubtilbuddene i 2017 som i 2014. De er altså ikke blevet mindre tilfredse efter skolereformen.
Lederne oplever samstemmende, at de nuværende rammer giver mulighed for at skabe et tilbud, hvor børn og unge er glade for at komme. Det mener 81 procent af lederne i tilbud til børn i indskolingsalderen, 79 procent i tilbud til børn i mellemtrinsalderen og 70 procent i tilbud til unge i udskolingsalderen. 1-2 procent af lederne oplever, at det kun gælder i mindre grad.
Lavindkomst fravælger tilbud
Fritidstilbud for børn i indskolingsalderen bruges især af børn fra ressourcestærke hjem. Omvendt er det største fald i indskrivninger efter reformen sket blandt børn fra familier i den laveste indkomstgruppe. 85 procent af alle børn er indskrevet i et fritidstilbud, når de går 0.-3. klasse.
I mellemtrinsalderen holder mange børn op med at bruge fritids- og klubtilbuddene, og tilbuddene bliver et udbredt storbyfænomen. 50 procent af alle børn i 4. klasse går i et fritidstilbud.
I udskolingen er unge, der går i klub, oftere fra ressourcesvage hjem end gennemsnittet. Det er 31 procent af de unge, der går i klub i 8.-9. klasse. tkn@kl.dk
Kendetegn ved gode fritidstilbud
Undersøgelsen viser, at der er fire kendetegn for god kvalitet i fritids- og klubtilbud. De fire kendetegn er:
- At børn og unge har gode sociale relationer og er med i fællesskaber med andre.
- At børn og unge har egen fri tid og medbestemmelse over, hvad der skal ske.
- At medarbejdere og ledere indsamler og deler viden om børnene og de unge.
- At medarbejdere og ledere samarbejder med andre om børns og unges trivsel og udvikling.