Der skal være mindre medicin og færre regler i fremtidens ældrepleje

fortalt til Anna Törnqvist Jensen

Jeg kan mærke, der er sket en ændring i de seks år, vi har været her. Jeg kan godt mærke, det ikke er helt så let at rekruttere længere, og det er faktisk ret sigende, fordi der har været og er stor opmærksomhed omkring stedet.

Vi er blevet bedre og bedre til at tage os af personalet, og vi er gennem årene også blevet meget åbne over for at rekruttere andre faggrupper. Det skyldes ikke kun rekrutteringsvanskeligheder, men også, at vi har set, at der er nogle faggrupper, som kan byde virkelig godt ind. Blandt andet har vi opdaget, at vi har stor gavn af folk fra tjenerfaget, men det kan lige så vel være ufaglærte eller folk, der har arbejdet med helt andre ting, som interesserer sig for mennesker. Det vigtigste er, at folk brænder for at arbejde med mennesker. Der er ikke så meget, man skal lægge mærke til på cv’et. Man skal hellere mærke potentielle medarbejderes menneskesyn og fornemme, om de har lyst til at gøre noget for mennesker, der har det skidt, og om de tør gå tæt på ældre mennesker.

Jeg tror, der er flere og flere friplejehjem på vej, og jeg kan allerede se både den konkurrence og synergi, der er mellem kommunale plejehjem og friplejehjem, og som er ret sund. Der findes mange eksempler på steder, der lærer af hinanden og sparrer med hinanden. Der er en stor synergi i det, som man ikke helt har fået øje på endnu.