Reform har afløst krig i Hillerød

En massiv utilfredshed med særligt børne-handicapområdet viste sig i Hillerød Kommune i starten af 2019. Hvad der startede som en krig, er nu endt i dialog og forsoning og har fået Hillerød til at sætte en reform af området i værk.

Først var det omkring 30 familier med børn med handicap og psykiske diagnoser, der for to år siden blæste til kamp mod Hillerød Kommune, fordi de var stærkt utilfredse med kommunens behandling af deres børn. Men hurtigt voksede interessen for gruppen, og i dag er 110 familier med i interessefællesskabet ”Handicap Opråb Hillerød”, som kæmper for bedre rettigheder for deres børn. For familierne fandt hurtigt ud af, at de delte nogle af de samme frustrationer i mødet med kommunen.

– Der gik for lang tid med sagsbehandling, og hvor man bare kunne se, at det gik ned ad bakke for ens eget barn. Der var flere, der ventede på skoletilbud til deres børn, og en del børn havde ikke været i skole i flere år, fortæller Elizabeth Christensen, der er talsmand for forældregruppen i Hillerød, og fortsætter:

– Man tror, man er den eneste, der har det sådan, men pludselig fandt vi ud af, at vi var flere, der var ved at blive rigtig utålmodige.

Først forsøgte familierne sig med møder med både politikere og forvaltningen. Men for de utålmodige forældre var det svært at forstå, at tingene tager tid i et kommunalt system.

– Der er mange, der ikke har vidst, hvor lang tid det tog at få noget igennem politisk. Man har en forestilling om, at det her kan vi da bare lave om på en måned. Sådan er det ikke, og det har krævet noget forståelse fra vores side, for vi har jo bare været enormt frustrerede, når børnene er blevet syge af rammerne i deres skoletilbud og er helt stoppet med at gå i skole, siger Elizabeth Christensen.

Utålmodigheden blev for stor for en del af familierne, der gik til de lokale medier og beskrev deres udfordringer og kritiserede Hillerød Kommune i starten af 2019. Det medførte den største storm, som den ellers garvede formand for børn-, familie- og ungeudvalget, Peter Frederiksen (V), hidtil har stået i.

– Det blev blæst ekstra op i avisen, og der var nogle meget konkrete eksempler, hvor man godt kunne se, at der var nogle ting, som var gået galt. Men jeg oplevede også, at en del af det var organiseret meget centralt. Der var en hetz særligt mod mig som udvalgsformand fra folk lige fra Esbjerg til Hundested, og de skrev om mig på Facebook og beskrev mig som et udyr og andre grimme ting. Det var meget usædvanligt, husker han.

Men det var formen, som Peter Frederiksen beskriver det. For ham gjaldt det om at finde ind til indholdet. Derfor fortsatte kommunen med at invitere familierne til dialog- og stormøder for at identificere fællestræk i sagerne, som kunne gøre kommunen klogere på kritikken og mulighederne for at reagere på den. Til et af møderne, som står klart i udvalgsformandens hukommelse, måtte kommunen have en udefrakommende konfliktmægler på, da krigen var på sit højeste.

– Det var gået op i en spids, og det blev et konfliktfyldt møde. Det er vigtigt at huske, at der altid er individuelle vinkler på tingene, men vi kunne også se, at der var nogle ting, der var gennemgående. Der var utilfredshed med for mange skift af sagsbehandlere, der var utilfredshed med sagsbehandlingstiden, hvor vi havde brug for at forventningsafstemme, og der var en generel frustration over at være borger i systemet så at sige. For almindelige mennesker virker det bare, som om tingene tager enormt langt tid, og som om det er enormt bureaukratisk. Det munder ud i en opfattelse af, at der er nogle på kommunen, som ikke vil en det godt. Men det er ikke tilfældet, fortæller Peter Frederiksen og fortsætter:

– Det afstedkom en bevidsthed hos politikerne. Vi sagde: ”Det kan godt være, vi ikke åbner for ydelser eller alle de skoletilbud, folk gerne vil have, for vi leverer de tilbud, vi vurderer, er fagligt forsvarligt. Men der er mange andre ting, vi måske kan gøre anderledes”.

En stor reform

Mens sommer afløste forår, faldt der også mere ro på gemytterne.

– I løbet af sommeren og efteråret gled det lige så langsomt af sig selv på en god måde. Nogle af de svære sager kom der nogle afgørelser på – som var kommet alligevel – men som gjorde, at det faldt til ro. Og politisk kiggede vi på det, som vi vil gøre med alt andet: Hvad kan vi gøre her, fortæller Peter Frederiksen.

Det førte til, at Hillerød Kommune udtænkte et reformprogram, som blev besluttet i forbindelse med budgetaftalen i 2019 og i dag er ved at blive implementeret.

Det består af flere dele, og der er over en treårig periode sat knapt 70 millioner kroner af til at gøre reformen til virkelighed. Reformen har dels ført til, at der er afsat omkring 15 procent flere midler til specialundervisning, som skal dække huller i budgettet. Derudover har kommunen kigget sin egen tilbudsvifte igennem, ansat yderligere en socialfaglig jurist og to sagsbehandlere, hvilket skal være med til at sikre færre skift af sagsbehandlere og flere korrekte afgørelser. På skoleområdet skal lærere og pædagoger have et kompetenceløft.

– Vi vil gerne have opdaget udfordringerne tidligere, så vi kan sikre, at børnene får det rigtige tilbud så hurtigt som muligt. Vores pædagoger og lærere skal både kunne identificere og handle på deres viden. På den måde tror jeg også, at vi kan beholde flere børn i almenområdet og give nogle mindre indgribende tilbud, siger Peter Frederiksen og erkender, at det formentlig også kan spare kommunen penge.

– Det vil da spare os nogle penge, men først og sidst gælder det, at barnet og familien har gavn af det, siger han, mens Elizabeth Christensen supplerer:

– Det er jo drømmescenariet for os alle sammen, at vi kan ramme rigtigt tidligt og første gang, for det har så store familiemæssige omkostninger, hvis det trækker i langdrag.

Reformen blev vedtaget i efteråret 2019, og selvom Hillerød Kommune stadig er ved at rulle store dele af reformen ud, og det ikke er noget, der bliver færdigt ”over night”, som Peter Frederiksen formulerer det, har forældregruppen allerede mærket forbedringer, fortæller Elizabeth Christensen.

– Vi har følt os hørt i vores kritik af sagsbehandlingen og i forbindelse med høring før den endelige politiske beslutning af reformen. Der er selvfølgelig nogle, som er nervøse for, at reformen bliver en spareøvelse, men sætter man ind langt tidligere end i dag, kan nogle af børnene undgå dyre behandlingstilbud, siger hun og fortsætter:

– Vi var også lidt nervøse for, at den socialfaglige jurist ville være forvaltningens hjælp til at stramme skruen, men det ser ud til, at de fleste sager bliver rettet, når en borger klager, og derfor kommer der ikke lige så mange sager af sted til Ankestyrelsen. Der er mere lydhørhed, fortæller Elizabeth Christensen og tilføjer, at nogle oplever en stor forbedring, mens andre fortsat oplever det som svært at komme i kontakt med kommunens rådgivere. 

Dialog kan løse det svære

Peter Frederiksen tror ikke på, at der kan være uenighed mellem borgere og kommunen helt foruden. Men han mener, man kan komme langt med dialog.

– Man kan ikke undgå, at der er nogle, der er utilfredse, når man skal forene et behov, et ønske, og nogle regler og en pengekasse. Men jeg synes, det vigtigste er at få en dialog i gang og få klarhed over problemerne. Ellers bliver det dem og os. Og så tror jeg, det er godt, at vi politikere hele vejen igennem har holdt fast i, at vi ikke ville sagsbehandle de enkelte sager. Men vi har kigget efter det principielle, siger han.

Også Elizabeth Christensen råder andre kommuner til at gribe utilfredshed an med dialog.

– Man skal lytte til, hvad der bliver sagt. Det, der kommer ud af munden på en gruppe forældre som os, er jo frustrationer og afmagt, og vi mangler forklaring på, hvorfor det føles, som om der ikke sker noget. Det er jo en helt ny verden for os, som ikke anede noget om politisk arbejde, eller hvad der foregår i en forvaltning, siger hun.

Elizabeth Christensen er fortaler for, at handicapområdet skal flyttes fra kommunerne, sådan som det er blevet foreslået i et borgerforslag, der skal behandles i Folketinget. For ifølge Elizabeth Christensen er det essentielt, at afgørelserne i højere grad træffes ud fra faglig ekspertise og ikke økonomiske hensyn.

– Ved at adskille visitation, finansiering, sagsbehandling og drift, kan man sikre faglige og saglige vurderinger og komme økonomisk motiverede afgørelser til livs. Men uden denne opdeling tror jeg ikke, en direkte flytning kan gøre en forskel, siger hun.

For Peter Frederiksen hersker der ingen tvivl om, at området hører hjemme hos kommunerne.

– Jeg har sjældent set noget godt komme ud af centralisering, og jeg tror, der ville gå meget kontakt til familierne tabt i en centralisering. Jeg har siddet i regionsrådet en overgang, og hvis der er noget sted, du er langt væk fra borgerne, er det i Region Hovedstaden. Og jeg tror også, det er vigtigt, at man politisk er tæt på borgerne. Derudover mener jeg, vi løser en række opgaver på tværkommunal vis, og det fungerer godt. Jeg tror, der skal ske noget fra centralt hold, hvor man lemper på nogle krav, ikke stiller for mange betingelser og giver nogle flere midler. For det er klart, at når man fra centralt hold har sparet på området, så følger det med ud til borgerne. For vi dyrker altså ikke penge rundt om rådhuset. Vi gør det ikke perfekt, og vi kommer heller ikke til at gøre det perfekt. Men vi kan gøre det bedre, hvis vi vil. • antj@kl.dk