Folketinget skal afgøre handicapområdets skæbne

Et borgerforslag, der har som mål at få flyttet handicapområdet fra kommunerne, har opnået så stor tilslutning, at Folketinget nu skal tage stilling til områdets fremtidige placering. Men området har det bedst i kommunerne, slår formanden for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), fast.

Over 50.000 mennesker har sat deres virtuelle underskrift på et borgerforslag, der har til hensigt at få flyttet handicapområdet fra kommunerne. Dermed er det nu op til Folketinget at behandle borgerforslaget og tage stilling til, om ansvaret for området skal tages fra kommunerne. For Monica Lyllof, der er en af initiativtagerne bag borgerforslaget og kvinden bag bevægelsen #enmillionstemmer, er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt at flytte området. Det er nemlig afgørende, at kommunerne ikke både har ansvar for visitation, udførelse og betaling, mener hun.

– Vi mener ikke, kommunerne er i stand til at sidde med alle tre kasketter på samme tid, siger Monica Lyllof og fortsætter:

– Her giver centralisering mening, fordi man kan samle den specialiserede viden. Vi skal op på samme niveau, som hvis man får kræft eller brækker benet. Det skal vurderes på samme måde ud fra faglige behov og ikke ud fra økonomi.

Hun er selv mor til tre børn med hver sin diagnose, og hun har oplevet, hvad hun beskriver som barrierer i mødet med kommunen. Da hun lancerede #enmillionstemmer i første omgang på Facebook, kom der lignende vidnesbyrd fra hele landet.

– Vores bevægelse har vist, at der ikke bare er tale om enkeltsager. Det er et større problem. Derfor er det også noget, politikerne på Christiansborg skal gå ind i. Der skal national handling til, siger Monica Lyllof. 

Hun mener, at en stor del af den specialiserede viden gik tabt, da kommunerne overtog handicapområdet fra amterne i forbindelse med strukturreformen i 2007, og at det sammenholdt med økonomiske hensyn fører til alt for mange fejl på området.

– Mange er stavnsbundet til kommunerne og overladt til en sagsbehandling, som mangler viden og økonomi. Det er en kombination af de to ting, som har gjort, at området lige nu kan mønstre fejl i halvdelen af sagerne. Det viser både klagesager og stikprøvekontroller, siger Monica Lyllof.  

Vi kan blive bedre

Formanden for KL’s socialudvalg og borgmester i Viborg, Ulrik Wilbek (V), bliver både berørt og ked af den massive kritik, der er af kommunernes håndtering af handicapområdet. Han er dog overbevist om, at ansvaret ligger bedst hos kommunerne.

– Kritikken beviser jo, at der er noget, vi ikke gør godt nok. Det her er måske en slags wakeup-call og en mulighed for at starte på ny. For det værste, man kan gøre, er ikke at anerkende det, når der er så markant en stemme – og i dette tilfælde over 50.000 stemmer – der udtrykker en kritik. Det ændrer bare ikke ved, at det må være hos kommunerne, at området ligger bedst. Det handler om hele sammenhængskraften, hvor kommunerne har ansvaret for borgerne i alle aspekter af livet, siger Ulrik Wilbek.

Han understreger, at både socialudvalget og KL’s bestyrelse har stort fokus på, hvad kommunerne gør for at blive bedre på området. Og her peger han på flere indsatser, som KL arbejder på. Dels vil KL styrke dialogen med andre aktører på området, dels har KL lavet en alliance med Danske Handicaporganisationer i et forsøg på at styrke retssikkerheden for borgerne. Ulrik Wilbek mener, at mere borgerinddragelse, kompetenceudvikling af medarbejdere og regelforenkling kan føre til færre fejl på det specialiserede socialområde. 

– Man kan godt risikere, at der i nogle af de mindre kommuner mangler specialviden, og der må vi gå ind og lave nogle mellemkommunale løsninger. Derudover må vi bare erkende, at det er et område, der flytter sig hele tiden, og der kommer flere og flere borgere til. Derfor er det vigtigt, vi løfter kompetencerne hos medarbejderne. Samtidig er der mange skøn i lovgivningen i dag, og vi kan ikke have en målsætning om fejlfri sagsbehandling, fordi så mange af vurderingerne er baseret på skøn, siger Ulrik Wilbek og fortsætter:

– Samtidig mener vi, at vi skal bygge tillid op sammen med borgerne, pårørende og organisationerne, for så vil der være større chance for, at der ikke sker misforståelser. Det er afgørende, at vi lytter til den enkelte borger og hører, hvad de ønsker. Det er, hvis kommunerne sætter automatpilot på og tænker systemet fremfor borgerne, at fejlene sker. 

Mens KL altså er parat til at forbedre sig på en række områder, køber Ulrik Wilbek til gengæld ikke argumentet om, at kommunernes afgørelser på handicapområdet er styret af økonomi.

– Det er lidt en myte, og vi bruger eksorbitant flere penge, end vi har gjort før. Og det er ikke holdningen fra KL’s side, at der skal spares. Tværtimod går samtlige kommuner langt over budgetterne på socialområdet i disse år, siger han.  

Foto: Jakob Lerche

Ankestyrelsen realitetsbehandlede 2.499 klagesager indenfor serviceloven i 3. kvartal 2020. Det fordelte sig således:  Ændrings/ophævelsesprocent: 9,0 % Hjemvisningsprocent: 28,0 % Omgørelsesprocent: 37,1 % Stadfæstelsesprocent: 62,9 % Realitetsbehandlede sager: 2.499  Hvis Ankestyrelsen konstaterer fejl i en klagesag, kan styrelsen enten ændre kommunens afgørelse eller hjemvise den til fornyet behandling i kommunen. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsen er forkert, men at Ankestyrelsen mangler oplysninger for at kunne fastslå, om afgørelsen er korrekt. Omgørelsesprocenten omfatter både ændringer og hjemvisninger. Hvis en sag stadfæstes i Ankestyrelsen, vurderes afgørelsen korrekt. Kilde: Ankestyrelsen

Mennesket først

Formanden for Danske Handicaporganisationer, der er paraplyorganisation for en lang række danske handicaporganisationer, Thorkild Olesen, mener dog, at der er grund til at se finansieringen efter i sømmene.

– Det har aldrig været nogen god idé, at dem, der bestemmer, også betaler alle udgifterne. Det gør jo, at der kommer et usundt fokus på økonomi – og et større fokus på økonomi end faglighed. Derfor er man nødt til at se på, hvordan finansieringen bliver rimelig, så kommunerne uanset størrelse kan løfte de samme afgørelser, siger Thorkild Olesen. 

Han lægger ikke skjul på, at han ikke var tilhænger af, at kommunerne fik hele finansieringsansvaret for området i 2007. Mens han tror, der er opgaver, der skal flyttes fra kommunerne, er han ikke overbevist om, at en flytning af hele området vil løse alle problemer. 

– Det, der er vigtigt for os, er, at mennesket er i centrum, og at afgørelser bliver truffet ud fra den bedste faglige viden og med den økonomiske støtte, der skal til. Så er vi sådan set ligeglade med, om det er kommuner, regioner eller stat, der står for det, siger Thorkild Olesen. • antj@kl.dk