Digital chikane mod kommunernes ansatte vokser
tekst Frederik Overby Vinding
For 20 år siden måtte en borger, som følte sig forurettet, ofte vente til dagen efter og henvende sig fysisk hos kommunen eller inden for kommunens telefontid.
Men grænsen mellem, hvornår de offentligt ansatte er på arbejde og ikke er det, er lige så stille blevet udvisket, fordi man kan henvende sig til de ansatte i alle døgnets timer via sociale medier, sms’er og e-mail.
Og sager, hvor forurettede borgere benytter den mulighed, bliver mere og mere almindelige.
Fire ud af 10 kommuner har over de sidste tre år oplevet en stigning i digital chikane mod deres ansatte, viser en rundspørge, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget. Resten oplever det som uændret, og ingen kommuner oplever det som et faldende problem.
Helsingør Kommune er en af de kommuner, der har gjort en indsats for at hjælpe kommunens ansatte mod digital chikane. Kommunaldirektør Stine Johansen er dybt engageret i debatten, og hun har sørget for, at kommunen har fået en klar strategi på området.
– Vi har revideret vores retningslinjer, som var om vold og trusler, og nu har vi også fået digital chikane med. Vi har valgt at sætte ind på to fronter i Helsingør Kommune. Den ene handler om forebyggelse, og den anden handler om konkret håndtering. Vi lærer blandt andet medarbejderne konfliktnedtrapning, siger hun.
En på kassen
Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver og arbejder med at ruste organisationer mod digital chikane. Hun hjælper blandt andet kommuner med at skabe en klar strategi for, hvordan de skal gå til det stigende problem. Åbenhed, forebyggelse og konkret håndtering er tre områder, hun mener, kommunerne skal have fokus på.
– Hvis dine klienter er et par forældre, der kæmper for deres barn, eller klienter der har det svært, har du måske nogle kolleger, der siger, at sådan er det bare at arbejde her. Men vi er nødt til at starte en samtale på arbejdspladserne om, hvor meget man vil finde sig i. Enhver ved, at man ikke finder sig i at få en på kassen. Her kommer den bare verbalt, siger hun.
Den 17. september afholdt Branchefællesskab for arbejdsmiljø, Cabi og Vold som Udtryksform en konference, hvis formål var at sætte fokus på arbejdsrelateret vold, trusler og digital chikane i fritiden. Abelone Glahn var en af foredragsholderne med oplægget ”Den digitale chikane respekterer ikke lukketid”.
– Medarbejderne kan med forskellige redskaber skærmes, ligesom arbejdspladsen kan tage hånd om at følge op over for chikanøren og klargøre nultolerancen over for chikane af medarbejderne. Vi har en politik for den fysiske vold og chikane, og den digitale chikane skal ind i samme system, siger hun.
Danske Kommuners rundspørge viser, at kun 21 af de 74 kommuner, der har svaret på undersøgelsen (28 procent), har indført konkrete tiltag, der skal forebygge digital chikane, mens 39 kommuner (53 procent) svarer ja til, at de har en konkret politik, hvis uheldet er ude, og en ansat bliver udsat for digital chikane.
Klar praksis
Det er næsten umuligt for de offentlige ansatte at undgå den digitale chikane, hvis en borger først har set sig sur på dem, medmindre man fuldstændig undgår alt teknologi, når man går hjem fra arbejde. Derfor mener Abelone Glahn, at indsatsen mod digital chikane starter ved forebyggelsen.
– Arbejdsgiveren har pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, herunder forebygge digital chikane både mod medarbejdere, mod arbejdspladsen og mod medarbejdernes nærmeste pårørende, sågar uden for arbejdstid. Så vidt arbejdsgiveren nu kan gøre det, for man vil aldrig helt kunne stoppe chikanen, siger hun.
I Helsingør skal de ansatte efter de nye retningslinjerne også dokumentere så meget som muligt, når de bliver udsat for digital chikane. Det er for at sikre, at man er dækket helt ind, hvis chikanen er for grov og skulle ende ud i en politianmeldelse.
– Det er vigtigt at få udbredt, hvilke roller folk har, når det skal registreres og dokumenteres. Det er noget ret nyt, at man skal skynde sig at tage screenshots af den digitale chikane, inden det bliver slettet, så man kan give det videre til for eksempel politiets efterforskning, siger Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør.
I en debat på Folkemødet i år var Stine Johansen en af paneldeltagerne. Hun fortalte, at man i Helsingør Kommune havde overvejet, at de offentlige ansatte ikke skulle bære et navneskilt, men i stedet have et tal, så borgere ikke kunne identificere dem ved navn, ligesom det bliver gjort nogle steder i sundhedssektoren. Så langt er det dog ikke kommet endnu.
– Det er stærkt bekymrende, når vi har medarbejdere, der spørger om det her, fordi de har brug for at beskytte sig selv, siger Stine Johansen.
Dårligt arbejdsmiljø
Hvis ikke kommunerne sætter ind over for forebyggelse og håndtering af digital chikane, så kan det ende med at få konsekvenser for de ansattes mentale helbred, og dermed også deres arbejdsmoral.
– Digital chikane kan fuldstændig ligesom stress og fysisk vold føre til, at folk arbejder langsommere, bliver bange, sygemelder sig, og arbejdsmiljøet bliver dårligt. Hvis man ikke får opbakning, og der ikke er en strategi fra arbejdspladsen, så vil krænkelserne føles personlige, og rigtig mange tier stille med dem og lader det gå indad, siger Abelone Glahn.
Hun peger på, at digital chikane kan have en meget grovere karakter over internettet, end den kan i virkeligheden, når man kan gemme sig bag en skærm. Digital chikane kan også ramme de ansatte mere offentligt. Sidder man på sin arbejdsplads er det formentligt kun kollegaerne, der ved det, men digital chikane kan for eksempel også ske, når man bliver hængt ud og omtalt i tredje person på blandt andet Facebook.
– Chikanen opleves meget mere aggressiv, end den ville gøre, hvis personen stod over for dig. Der bliver skrevet nogle ting, som har en helt anden vredeskarakter. Hvis man bliver hængt ud på de sociale medier, kan der gå ganske få timer, før en ubehagelig besked eller nedgørelse af dig er spredt ud til flere hundrede mennesker, siger hun.
Stigningen i digital chikane har ikke aflastet de ansatte fra borgere, der tyer til fysisk vold eller trusler, for stigningen i digital chikane bliver ifølge Danske Kommuners undersøgelse ikke modsvaret af et fald i fysisk vold eller trusler. 40 procent af kommunerne har også her oplevet en stigning inden for de sidste tre år. Digital chikane er derfor blot blevet endnu en måde, vrede og utilfredse borgere kan ramme kommunernes ansatte. • frov@kl.dk