En ny form for budgetlægning i Gribskov Kommune har skabt overraskende resultater på specialområdet. De årlige budgetoverskridelser på 10 procent er væk, og flere elever inkluderes på skolerne, efter at skolelederne har fået den totale magt over både økonomi og faglighed i specialundervisningen

Nødvendigheden af inklusion i folkeskolen blev markeret i den nyligt indgåede økonomiaftale. De fleste politikere og faglige organisationer er enige om, at flere elever skal kunne undervises i tæt tilknytning til almenundervisningen. Men noget andet er at få det gjort. Tyve kommuner har arbejdet sammen i KL’s inklusionsnetværk, hvor de lærer af hinanden og får et billede af, hvordan det står til i deres eget skolevæsen

84.000 elever modtager specialundervisning. 33.000 af dem er i segregerede tilbud. Hvor var disse elever, da jeg selv gik i skole i 60’erne? Jeg spurgte Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune, der oprindelig var lærer

Kommunerne står i 2011 og årene frem over for en historisk udfordring med at få de stramme budgetter til at hænge sammen. Styrings- og effektiviseringsindsatsen er derfor helt central for kommunerne. KL sætter særligt fokus på fem områder. Områderne er kendetegnet ved at være økonomisk tunge, og der er forskel på, hvor meget kommunerne bruger – og så er der forskel på kommunalpolitikernes styringsfokus

Specialundervisningsområdet vokser i disse år mere end noget andet område. Ny KL-analyse viser imidlertid, at nogle kommuner tilsyneladende har løst den gordiske knude og fået styr på det. Thisted er en af dem, men hvad er hemmeligheden så? Svaret ligger i at tænke i helheder, nærhed og omkostningsbevidsthed