Niels Jørgensen orker ikke at stille op denne gang. Arkivfoto: Venstre i Vallensbæk
Niels Jørgensen orker ikke at stille op denne gang. Arkivfoto: Venstre i Vallensbæk
27.09.2021 kl. 15.33

Venstre opgiver at stille op i Vallensbæk

Venstre er klar til valg i 97 af landets 98 kommuner, men i Vallensbæk er ingen interesseret i at blive opstillet.

Det er en ærgerlig Niels Jørgensen, der må sande, at KV21 ikke bliver valget, hvor Venstre gør politisk comeback i Vallensbæk Kommunalbestyrelse.

Partiet røg ud ved KV17, hvor Det Konservative Folkeparti fik lidt mere end hver anden stemme, hvilket nok er en del af forklaringen på, at det er så svært at være venstremand i kommunen.

Niels Jørgensen røg ud dengang og er i dag formand for vælgerforeningen.

– Jeg er blevet 76 år, og har siddet i kommunalbestyrelsen i 24 år som den eneste repræsentant for Venstre. Det har været en ret hård opgave, og jeg har ikke længere overskuddet. Vi har heller ikke kunnet tiltrække medlemmer, der kan afse tid til lokalpolitikken, siger Niels Jørgensen til Danske Kommuner.

LÆS OGSÅ Borgmester trækker sig som spidskandidat

Han er ikke i tvivl om, at det også er partiets landspolitiske udfordringer, der spiller ind lokalt.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det har kostet os medlemmer. Jeg har forsøgt at få nogle af dem ind i folden igen, men det er ikke lykkedes mig.

Venstre har ifølge Niels Jørgensen i underkanten af 15 medlemmer. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Venstre opgiver at stille op i Vallensbæk Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger