Arkivfoto: Vordingborg Kommune
Arkivfoto: Vordingborg Kommune
24.09.2021 kl. 12.00

Tønder slanker direktionen – mens Horsens udvider den

Tønder går fra fem til fire direktører. Samtidig vil budgetforligspartierne i Horsens have en ny direktør kun med ansvar for kulturområdet.

Den ledige direktørstilling i Tønder, der opstod efter Jan Præstholms opsigelse tidligere på året, bliver ikke genbesat.

Det har kommunens økonomiudvalg besluttet på baggrund af det, kommunen selv kalder et ”servicetjek” af organisationen, som kommunaldirektør Lars Møldrup har foretaget siden sin tiltrædelse 1. juni.

– Nu har vi fået direktionen på plads, så nu er det næste mål, at vi skal forstærke alle de gode takter, organisationen er inde i. Tønder Kommune skal være en arbejdsplads, hvor alle direktører, chefer, ledere og medarbejdere i endnu højere grad ser sig som en del af organisationen, siger Lars Møldrup i en pressemeddelelse.

Foruden ham selv tæller direktionen nu vicekommunaldirektør Keld I. Hansen, der har ansvaret for sundhed, kultur og udvikling, Grethe Høyrup Nielsen, der er direktør for børn, sundhed, unge og social og Michael Holst, der er direktør for teknik, klima og beskæftigelse.

LÆS OGSÅ Borgmester efter kreditkort-sag: Det var dråben

Tønders slankning af direktionen betyder dog ikke, at der er færre direktører i de danske kommuner. For på samme tid har flertallet bag budgetforliget i Horsens vedtaget, at kommunen skal have en kulturdirektør, skriver JP Horsens.

– Kulturen går på tværs af alle forvaltninger og skal nu have en endnu større stemme i direktionen, siger borgmester Peter Sørensen (S) til mediet.

Økonomi- og erhvervsudvalget har udpeget et ansættelsesudvalg og regner med at have ansat en kulturdirektør 1. februar næste år. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tønder slanker direktionen – mens Horsens udvider den Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger