Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
23.09.2021 kl. 12.14

Sydjyske borgmestre protesterer mod Arne-pension

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har samlet ni af sine kolleger om en fælles henvendelse til Christiansborg. De vil ikke lade unge betale for Arne-pensionen gennem besparelser på beskæftigelsesindsatsen.

Det kan ikke være rigtigt, at den lokale beskæftigelsesindsats skal medfinansiere regeringens prestigeprojekt, den såkaldte Arne-pension, der sikrer ret til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Det mener borgmestrene i Esbjerg, Vejle, Varde, Vejen, Billund, Fanø, Aabenraa, Tønder og Haderslev, der derfor har sendt et fælles brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og Folketingets beskæftigelsesudvalg, hvor de har bedt om foretræde. Det skriver JydskeVestkysten.

For Esbjergs vedkommende betyder besparelserne, at jobcentret må nedlægge ni stillinger og spare seks-syv millioner kroner på indsatsen for unge ledige på uddannelseshjælp.

– Vi frygter for de urimelige konsekvenser, den her aftale har for de unge. Med delaftalen klipper regeringen kommunerne for et stort millionbeløb, så vi reelt ikke har andre muligheder end at skære ned på ungeindsatsen, hvis ikke vi vil lade andre velfærdsområder finansiere Arne-pensionen, siger Jesper Frost Rasmussen til avisen.

LÆS OGSÅ Borgerlige vil komme regeringen i forkøbet: Indvandrere skal aktiveres på fuld tid nu

Han står bag initiativet. Netop Esbjerg har i budgetforliget for næste år afsat en pulje til at afbøde konsekvenserne. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sydjyske borgmestre protesterer mod Arne-pension Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger