Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
22.09.2021 kl. 12.07

Mængden af graffiti styrtdykker på Frederiksberg

Der bliver længere og længere mellem de grimme graffiti-tags på Frederiksberg. Kommunens strategi virker.

Frederiksberg bliver renere og pænere for hvert år, der går. Siden seneste måling i 2020 er mængden af graffiti faldet med hele 22,5 procent i hovedstadskommunen. Dermed har arbejdet med hurtigt at fjerne graffitien båret frugt.

Det glæder formanden for by- og miljøudvalget, rådmand Jan E. Jørgensen (V):

– Kampen mod graffiti er blevet sat i system, så vi får den fjernet hurtigere og mere effektivt end før. Det er med til at fastholde den positive udvikling, hvor vi får mindre (…) graffiti i bybilledet, siger han i en pressemeddelelse.

Kommunen arbejder efter den såkaldte ”broken window”-teori, der kort sagt indebærer, at graffiti avler mere graffiti, hvis ikke det fjernes hurtigt. En hurtig indsats virker således forebyggende, idet det hindrer andre i at blive inspireret til at lave ny graffiti.

LÆS OGSÅ Borgmester efterlyser nye løsninger efter 20 år med stjålne byskilte

44 af kommunens private grundejere, boligforeninger og andelsforeninger er tilmeldt kommunens graffitiordning, som giver markant lavere pris for afrensninger af graffiti. Kommunen har desuden en hjemmeside, hvor alle kan give et praj, hvis de ser graffiti i byrummet. mdbr@kl.dk

Emneord
Kriminalitet, Teknik

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Mængden af graffiti styrtdykker på Frederiksberg Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger