Foto: Sønderborg Kommune
Foto: Sønderborg Kommune
13.09.2021 kl. 08.00

Erfaren direktør rykker til Sønderborg i midlertidig stilling

Tønders tidligere topchef Klaus Liestmann bliver frem til april næste år stedfortrædende direktør for social- og seniorområdet i Sønderborg.

Mens Sønderborg leder efter sin nye direktør for social- og seniorområdet i kommunen, har en erfaren kommunal leder takket ja til at fungere som stedfortrædende direktør.

Mandag begynder tidligere kommunaldirektør i Tønder Klaus Liestmann i jobbet, hvor han tager over efter Helle Mønsted Nielsen, der har ønsket at stoppe. Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Han glæder sig til arbejdet.

– Jeg er meget glad for, at Sønderborg Kommune vil gøre brug af mine kompetencer og arbejdsindsats på et fagområde, jeg har solidt kendskab til. Jeg kender Sønderborg Kommune som en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, og jeg ser frem til at samarbejde med byråd, kollegaer, medarbejdere og samarbejdspartnere på området, siger Klaus Liestmann.

LÆS OGSÅ Greve ansætter ny kommunaldirektør ovenpå skandalesag

Kommunaldirektør Tim Hansen lægger vægt på, at han med Klaus Liestmann får en direktør, der kan ”gå direkte ind i funktionen”. Liestmann har tidligere haft direktionsansvaret for socialområdet i både Billund og Tønder.

Hans ansættelse som stedfortrædende direktør udløber med udgangen af april 2022, hvor kommunen forventer at have ansat en ny direktør til området. mdbr@kl.dk

Emneord
Forvaltning, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Erfaren direktør rykker til Sønderborg i midlertidig stilling Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger