Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
09.09.2021 kl. 08.35

Reformudspil vil koste jobcentre 200 millioner

Regeringens reformudspil lægger op til besparelser på 200 millioner kroner på jobcentrene. Samtidig bliver det kommunernes opgave at få 20.000 indvandrere i nyttejob.

Der skal findes besparelser på landets jobcentre for 200 millioner kroner, hvis regeringens reform ’Danmark kan mere I’ skal gennemføres. Regeringen vil indføre en arbejdspligt og har i reformudspillet foreslået, at ikke-vestlige indvandrere skal i aktivering 37 timer om ugen. De vil til gengæld blive trukket i ydelse for hver time, de ikke møder op.

Men arbejdspligten medfører også behov for flere nyttejob, for det er regeringens forslag, at kommunerne skal sørge for at få de forventede omkring 20.000 borgere aktiveret, og at den 37-timers arbejdspligt overvejende skal bestå af nytteindsats.

– Der kommer til at ligge en stor administrativ opgave for kommunerne. Når det kun er 250 personer, som kommer i arbejde, ender det med at kræve flere kommunale medarbejdere end den andel, der reelt kommer i arbejde. Samtidig er der lagt op til, at vi selv skal finde pengene til at finansiere opgaven. Det er svært at få øje på logikken i dét, siger formand for KL Jacob Bundsgaard (S). 

Han er dermed enig med flere politikere, som allerede har udtryk utilfredshed med regeringens plan.

LÆS OGSÅ Træls og uacceptabelt, hvis grønthøster skal finansiere Arne-pension

Mens hensigten med nyttejob er god, er det svært at finde flere, siger borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp (Lokal) til B.T.

– På et tidspunkt er der ikke mere affald eller flere hundelorte at samle op. Det bliver meget svært for os at finde på endnu flere nyttejob, selv om vi selvfølgelig vil prøve, siger han.

I Aarhus mener social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz (S), det er et sundt princip, at man skal yde noget til gengæld for at få offentlige ydelser, men han er dog bekymret.

– Jeg sidder også med en alvorlig bekymring omkring den foreslåede omlægning af jobindsatsen. Med 37-timers-kravet lægges der op til en markant større aktiveringsindsats. Sådan en indsats kræver ressourcer, hvis den reelt skal føre til, at de ledige opnår kompetencer, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og flere kommer i job, siger han i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ KL vil gøre op med jungle af regler på beskæftigelsesområdet

Udover den store opgave med at finde nyttejobs, lægger regeringen også op til besparelser på 200 millioner kroner på landets jobcentre. Den besparelse kommer oveni de 1,1 milliarder kroner, der ligeledes skal spares på den kommunale beskæftigelsesindsats for at finansiere Arne-pensionen. Det vækker ikke begejstring i KL.

– I stedet for at spare på jobcentrene burde vi i endnu højere grad se på, om uddannelsessystemet er skruet sammen, så det understøtter den mangel på arbejdskraft, der eksisterer nu, og tager hånd om de unge mennesker, der af den ene eller anden årsag ikke får en uddannelse. Og man burde rydde ud i junglen af bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen og tænke ny teknologi og digitalisering ind for at frigøre arbejdskraft, siger Jacob Bundsgaard. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Reformudspil vil koste jobcentre 200 millioner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger