Pressefoto
Pressefoto
08.09.2021 kl. 12.51

Eks-borgmester gør comeback

Tidligere borgmester i Skævinge, Ole Roed Jakobsen (V), vil tilbage i kommunalpolitik og er derfor at finde på listen over kandidater ved det kommende kommunalvalg i Hillerød.

Efter 11 års pause er borgmester Ole Roed Jakobsen (V) i den tidligere Skævinge Kommune klar til at gøre comeback. Den 58-årige politiker står nemlig på Venstres opstillingsliste i Hillerød Kommune.

– Nu er jeg kommet til et stadie, hvor jeg begynder at interessere mig for lokalpolitik igen. Lokalpolitik er spændende, for man kan gøre noget for enkeltpersoner, og jeg vil gerne være med til at gøre en forskel igen, siger han til det lokale medie sn.dk.

Ole Roed Jakobsen var borgmester i Skævinge fra 2004 og frem til 2007, hvor kommunen blev lagt sammen med Hillerød Kommune, og Nick Hækkerup blev borgmester i den nye, store kommune. Ole Roed Jakobsen var herefter viceborgmester og udvalgsformand, men genopstillede ikke ved valget i 2009. Han er i dag branchedirektør i Danske Bedemænd. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Eks-borgmester gør comeback Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger