Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
03.09.2021 kl. 12.01

SF vil give varme hænder 1.000 kroner mere i løn om måneden

Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og pædagoger kan se frem til en kontant lønforhøjelse, hvis SF kommer igennem med sit krav til budgetforhandlingerne i København.

Det bliver stadig sværere for landets største sundheds- og omsorgsforvaltning at tiltrække medarbejdere, og samtidig bliver det stadig dyrere at bo i København.

Det får nu SF på Københavns Rådhus til at foreslå at give alle 4.100 kommunalt ansatte social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker samt pædagoger (som hører under børne- og ungdomsforvaltningen) et såkaldt københavnertillæg på 1.000 kroner om måneden. Det vil årligt koste kommunen 140 millioner kroner.

– De unge vil ikke slide et langt liv under svære arbejdsvilkår til en løn, hvor de ikke har råd til at bo i vores by. Det kan jeg godt forstå. Vi står med det helt akutte problem i København, at vi mangler hænder til at passe på vores børn, ældre og syge. Ingen hænder – ingen velfærd. Vi har lige set i sygeplejerskernes strejke, at man fra nationalt hold ikke vil give området et nødvendigt løft – og så må vi selv gøre det lokalt, siger sundheds- og omsorgsborgmester siger Sisse Marie Welling (SF) i en pressemeddelelse.

Foruden opbakning fra de andre partier forudsætter det, at de relevante fagforbund – FOA, Dansk Sygeplejeråd og BUPL – vil være med til at indgå en aftale om tillægget. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Udlært i byrådet
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: SF vil give varme hænder 1.000 kroner mere i løn om måneden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger