Lasse Olsen (EL). Pressefoto
Lasse Olsen (EL). Pressefoto
03.09.2021 kl. 10.16

Rådmand sygemeldt: Kan ikke følge med

Lasse Olsen (EL), som er rådmand for miljø og energi i Aalborg, er syg af stress og har derfor søgt om orlov.

Lasse Olsen (EL) kan ikke længere følge med. Derfor har han anmodet om stressrelateret sygeorlov fra byrådet i Aalborg, hvor han er rådmand for miljø og energi. Det oplyser han på Facebook.

– Sygemelding. Efter nogle måneder med søvnbesvær, koncentrationsbesvær, glemsomhed og en konstant følelse af at kæmpe fra tue til tue for at følge med, har jeg indset, at jeg lige nu ikke kan dét – altså følge med, skriver Lasse Olsen og fortsætter:

– Det er generelt uholdbart at have det sådan i længere tid, og i en tid, hvor byrådet skal udarbejde budget for det kommende år, er det særlig kritik, hvis jeg ikke kan yde 100 procent. Men det kan jeg ikke. Ikke lige nu.

Lasse Olsen oplyser, at han derfor i samråd med sin læge har anmodet om stressrelateret sygeorlov, og at han er sikker på, han kommer stærkere ud på den anden side.

LÆS OGSÅ Aalborg får pris for socialøkonomisk arbejde

Ifølge Lasse Olsen er gruppeformand Per Clausen blevet udpeget som rådmand, og mandag er byrådet i Aalborg indkaldt til ekstraordinært møde, hvor Anna Aaen vil blive indkaldt som stedfortræder. antj@kl.dk

Emneord
Byråd, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Rådmand sygemeldt: Kan ikke følge med Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger