Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
01.09.2021 kl. 10.06

Ny undersøgelse skal hjælpe med at tiltrække plejefamilier

VIVE har undersøgt, hvilke familier der vælger at blive plejefamilier, og hvad der motiverer til at blive plejefamilie. Viden fra undersøgelsen kan inspirere til at tiltrække flere plejefamilier.

Flere børn og unge kommer i plejefamilie, når de bliver anbragt uden for hjemmet, og samtidig er plejeforældrenes gennemsnitsalder steget. I takt med, at de ældre plejeforældre når pensionsalderen, bliver det en stadig større udfordring at finde egnede plejefamilier, og en stadig mere presserende opgave at rekruttere tilstrækkeligt med nye plejefamilier.

I den anledning har Socialstyrelsen bedt VIVE undersøge, hvad der karakteriserer de familier, som vælger at blive plejefamilier, og hvilke motiver familierne har for at blive plejefamilie. Formålet med undersøgelsen er at bidrage til det fremtidige arbejde med at rekruttere plejefamilier.

VIVE’s undersøgelse viser, at altruistiske motiver er en væsentlig baggrund for ønsket om at være plejefamilie. Familierne ønsker at gøre en forskel for et barn, der har det svært, og muligheden for at støtte et barn videre i livet er en motivationsfaktor hos de familier, der for nylig er blevet godkendt som plejefamilier.

Samtidig viser undersøgelsen, at faglig viden er vigtig for nye plejeforældre. De fleste, som har medvirket i undersøgelsen, har en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse, ofte som lærer eller pædagog. De har ofte en del erfaring med at arbejde med børn og unge og lægger selv vægt på deres viden og erfaring. Mens nogle af de nye plejeforældre drømmer om et liv med god tid til børn og ro og fleksibilitet, hvor de kan gå hjemme som plejeforældre, mener andre, det er vigtigt, at de fortsat har et arbejde. Samtidig er plejeforældrenes egne hjemmeboende børn og deres overvejelser om at være plejefamilie en væsentlig faktor for plejeforældrene.

LÆS OGSÅ NEST skaber succes – men kan den flyve fra reden?
FOR ABONNENTER

Netop relationen mellem egne børn og et nyt plejebarn kan være en bekymring for nye plejeforældre, og derfor er matchet mellem plejefamilie og plejebarn afgørende for mange. Det er ifølge VIVE en bekymring, som der er grund til at være opmærksom på fremadrettet.

– Der kan således være god grund til fortsat at have fokus på en systematisk håndtering og støtte omkring plejefamiliernes egne børn i forbindelse med godkendelsesforløbene og i forbindelse med matchningsprocessen forud for en anbringelse, skriver VIVE således i undersøgelsen, hvor det også fremgår, at flere plejeforældre fremhæver, at deres egne børn helst skal være over 12 år, før de vil tage plejebørn ind i familien.

Endelig fylder også rettighederne for plejefamilier også i familiernes overvejelser.

– Nogle nye plejefamilier italesætter bekymringer over manglende rettigheder i forhold til beslutninger omkring børnene for eksempel i forhold til, hvor længe barnet kan være anbragt hos familien. Derudover nævnes det af enkelte plejeforældre, at økonomisk usikkerhed og manglende pensionsopsparing er forhold, der har indgået i deres overvejelser, særligt hvis plejeforældrene har et ønske om at være hjemmegående med barnet i pleje, lyder resultatet af undersøgelsen.

LÆS OGSÅ Aktuelt
FOR ABONNENTER

Undersøgelsen består af både en kvalitativ interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse. 41 procent af de adspurgte har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. antj@kl.dk 

Emneord
Børn og unge

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny undersøgelse skal hjælpe med at tiltrække plejefamilier Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger