Foto Thomas Kokholm
Foto Thomas Kokholm
29.10.2021 kl. 13.02

Det nye bedømmelsessystem er en stor gruppekrammer til folkeskolen

Aftalen om det nye evaluerings- og bedømmelsessystem for folkeskolen bilægger mange års diskussioner og uenigheder om nationale test. De skal fremover hedder færdighedstest og er pædagogisk meget mere anvendelige. Samtidig forsvinder det stærkt kritiserede begreb ”ikke-uddannelsparat”. De syv forligspartier har indgået aftalen ”Sammen om Skolen” i tæt dialog med folkeskolens parter.

Det var rørende scener der udspillede sig i Børne- og Undervisningsministeriet fredag formiddag. Her præsenterede folkeskoleforligskredsen bestående af S, V, DF, SF, RV, KF og LA det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem sammen med folkeskolens parter – Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever med flere.

Der er tale om en helt ny måde at lave aftaler om folkeskolen på. Der var tale om en stor gruppekrammer, hvor alle parter glædede sig over, at mange års kampe var afløst af enighed.

Aftalen betyder blandt andet, at der fremover kun vil være test i læsning og matematiske færdigheder fordelt over et helt skoleforløb. Testene vil ligge først på skoleåret, så resultaterne bedre kan bruges i planlægning af undervisningen. Desuden vil forældrene kunne se testopgaverne og barnets svar, og testresultaterne vil kunne følges lokalt, kommunalt og nationalt.

– Som elev og forældre skal man kunne gennemskue, hvad eleverne bliver testet i, og man skal kunne have tillid til testresultatet. Som lærer skal man kunne se for sig, at testene kan anvendes pædagogisk. Det har lærerne mildest talt ikke kunne se med de gamle test. Og som samfund skal vi kunne følge med i, om det går godt med skolen. Vi kan med denne aftale forhåbentligt sætte hak ved alle tre dele og i øvrigt sætte punktum for et årtis kamp om de nationale test. I forhold til aftalens mange andre elementer vil jeg fremhæve den systematiske opsporing af elever med risiko for ordblindhed, som er et tungt element i aftalen, og afskaffelsen af begrebet “ikke-uddannelsesparat”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

LÆS OGSÅ Anbragte børn trives med flere krav

Lyttet på en helt ny måde

Aftalen lægger sig tæt op ad et forslag fra KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen. Og Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, glæder sig over, at forligskredsen har lyttet.

– Vi har været vidne til en helt ny måde at udvikle folkeskolen på. Vi har haft en åben og inddragende proces, hvor der er taget udgangspunkt i overvejelser og anbefalinger, som parterne i folkeskolen står bag. Det er lige præcis sådan, vi får bæredygtige løsninger for skolen, siger KL-udvalgsformanden og fortsætter: 

– Vi er stærkest, når vi står sammen om at udvikle skolen. Derfor er jeg rigtig glad for det tætte samarbejde, vi har haft med DLF og Skolelederforeningen i den her sag. Når vi skal udvikle folkeskolen, skal vi stå på viden og indsigt og have en åben og involverende tilgang, hvor parterne omkring folkeskolen i fællesskab udstikker en retning.

Kvalitet frem for kvantitet

Aftalen indeholder også, at elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog og systematisk opfølgning for elever med særlige behov. Det, forventer vi, vil gøre arbejdet mindre administrativt tungt. Derudover er det besluttet, at kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af udviklingssamtaler mellem kommuner og skoler. Endnu et initiativ, som KL har ønsket, at der skulle ske en nytænkning med.

LÆS OGSÅ Parter i fælles front for en bedre læreruddannelse: Ønsker mere praktik, undervisning og penge

– Det betyder, at det nu bliver en dialog mellem skolen og kommunen, som er styrende for, hvad der lokalt er god kvalitet, og hvordan kvaliteten skal følges. Det giver mulighed for at inddrage både ledelsens, medarbejdernes, skolebestyrelsens og elevernes perspektiver, og fokus vil være på, hvad der lokalt giver mening frem for bestemte parametre og bestemte intervaller fastlagt fra Christiansborg. Det er rigtig godt, siger Thomas Gyldal Petersen. tkn@kl.dk

 

Det indeholder aftalen

De nuværende nationale test erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest:

Testene bliver gjort pædagogisk anvendelige og gennemskuelige for elever og forældre.

Det adaptive princip erstattes af et lineært princip.

Testene lægges i begyndelsen af skoleåret.

Der testes ikke længere i fire fag, men i læsning og matematiske færdigheder, idet disse er fundamentale for læringen i alle andre fag.

Elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes.

Uddannelsesparathedsvurderingen ændres. Begrebet “ikke-uddannelsesparat” afskaffes.

Der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed.

Der indføres tidlig og systematisk opsporing af højt begavede elever.

Opfølgning i forhold til skoler, som ikke har tilfredsstillende kvalitet.

 

 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Det nye bedømmelsessystem er en stor gruppekrammer til folkeskolen Felter med * skal udfyldes
 
Af: Anna Lønne Sørensen
Den 30.10.2021 kl. 07:20

HURRA!!!!

svar på: Det nye bedømmelsessystem er en stor gruppekrammer til folkeskolen

Helst havde jeg set testene helt var væk... Jeg tror lærerne godt ved, hvem der har brug for hvilken støtte og hjælp, udvikling, problemet er MANGLENDE TID!!

Tilbage til test, som jeg håber nu bliver enkle og gennemskuelige, jeg har følgende oplevelse fra en lektion med de gamle nationale test:
I 2. klasse er jeg ekstra voksen, som for første gang er med til en test. Jeg får besked på kun at hjælpe med at forklare hvad opgaverne går ud på, ikke med løsningen.
Alle børn sidder alene ved hver sit bord, alvoren er tydelig og jeg husker stemningen fra min egen skoletid - blot var jeg 14 år og gik i 1. real, før jeg oplevede den eksamens-stemning... Børnene virker alle knuget/påvirket af testens alvor. Nogle ser bange ud.

Hele tiden opstår der i løbet af lektionen og under testens forløb gyldne øjeblikke, hvor muligheden for at forklare eleven/barnet en vanskelig løsning på en særlig god måde og dermed give ny viden videre, men det må jeg jo ikke. De gyldne øjeblikke for ny viden og nye udviklings-spring/erkendelser for barnet bliver ikke brugt....

Et barn spørger til en opgave han/hun ikke forstår. Jeg kan heller ikke forstå hvad opgaven går ud på (!) og spørger deres lærer i faget, hun ved det heller ikke....!!!

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger