Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) vil nu placere ansvaret for jobcentrene hos en anden direktør. Foto: Københavns Kommune
Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) vil nu placere ansvaret for jobcentrene hos en anden direktør. Foto: Københavns Kommune
15.10.2021 kl. 09.09

Borgmester fjerner direktør efter kritik af jobcenter

Direktør i Københavns beskæftigelsesforvaltning Marianne Sørensen fratages nu ansvaret for jobcentrene.

Det er ”rystende”, at Københavns jobcentre de seneste to år ikke har sendt en ledig ud af døren med en henvisning til et job. 

Sådan lyder det fra den ansvarlige borgmester, beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) efter artikler i Berlingske. Borgmesteren skrider nu til handling og fjerner den ansvarlige direktør, Marianne Sørensen, fra området. 

– Vi skal have ryddet op nu. Der må nok siges at skulle nogle friske øjne på det område, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til Berlingske. 

Borgmesteren tilføjer selv over for Berlingske, at hun ikke mener, hun selv kunne have handlet anderledes, fordi hun ikke har været klar over, hvordan jobcentrene blev drevet. 

LÆS OGSÅ Politimand nægter udvalgsarbejde sammen med eks-autonom

Marianne Sørensen tiltrådte som direktør med ansvar for jobcentrene i december 2019, hvor hun kom fra Digitaliseringsstyrelsen, hvor hun havde stor erfaring med store offentlige it-udviklingsprojekter. Foruden jobcentrene har hun haft ansvaret for erhvervsområdet, hvilket altså nu er hendes eneste ansvarsområde.

Tilbage i december 2009, da Marianne Sørensen tiltrådte, var Cecilia Lonning-Skovgaard fast i troen på, at hun med ”stærke ledelseskompetencer” kunne skabe resultater.   

– Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Marianne om at fastholde et erhvervsliv i vækst, skaffe endnu flere københavnere i job eller uddannelse og fremme integrationen, sagde borgmesteren dengang. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmester fjerner direktør efter kritik af jobcenter Felter med * skal udfyldes
 
Af: Jens Ambirk, Hesseløgade 1, 2.
privat
Den 25.10.2021 kl. 12:01

Utroligt

svar på: Borgmester fjerner direktør efter kritik af jobcenter

Det mest rystende er efter min opfattelse af beskæftigelsesborgmesteren ikke i 2 år har vidst, at ingen er blevet anvist job. Hvis ikke netop er det, den politiske ledelse skal holde øje med, véd jeg ikke, hvad en borgmester skal prioritere. Håber at Venstre stiller med en bedre kandidat ved valget i 25.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger