Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.10.2021 kl. 12.32

Efter talrige udskydelser er velfærdsloven nu på vej

I sidste halvdel af oktober fremsætter regeringen forslag om en velfærdslov. Revisionen af budgetloven lader til gengæld stadig vente lidt på sig.

Sjældent har en lov været forsinket så mange gange som det er tilfældet med velfærdsloven. Men nu skulle den altså være god nok.

Regeringens storstilede lovforslag bliver fremsat i Folketinget i anden halvdel af oktober, fremgår det af regeringens lovprogram. 

Den nye lov skal sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. 

Det vil ifølge beregninger fra Finansministeriet koste op mod tre milliarder kroner om året frem til 2025, hvis udgifterne til velfærden skal afspejle ændringerne i befolkningens sammensætning. 

LÆS OGSÅ Velfærdslov udskydes endnu engang

Ifølge lovprogrammet er den længe planlagte revision af budgetloven også på vej gennem lovgivningsapparatet. Det forslag ventes dog først fremsat i Folketinget i anden halvdel af februar 2022. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efter talrige udskydelser er velfærdsloven nu på vej Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger