Foto: Fredericia Kommune
Foto: Fredericia Kommune
05.10.2021 kl. 10.54

Efter skandaler er Fredericia klar med whistleblowerordning

Fredericia Kommune er klar med whistleblowerordning, og det er der behov for i kølvandet på borgmesterskandalen, som ramte kommunen sidste år, mener flere politikere.

Få måneder før, det bliver et krav i Danmark og EU, at alle offentlige institutioner etablerer en whisteblowerordning, er Fredericias nye ordning klar til brug.

Og det er tiltrængt i kommunen, der sidste år trak overskrifter, da skandalesager ramte daværende borgmester Jacob Bjerregaard (S) og daværende kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.

– Den interne afdækning har vist, at der er behov for en whistleblowerordning, hvor man kan indberette uregelmæssigheder anonymt. Men ordningen skal ses som et supplement til den samarbejdsstruktur, vi har i hverdagen medarbejdere og ledere imellem. Derfor er de endelige rammer for whistleblowerordningen også aftalt med vores hovedmedarbejderudvalg for at sikre, at der er en tæt kobling til vores tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, siger borgmester Steen Wrist (S) i en pressemeddelelse.

Whistleblowerordningen, som alle kommunen nuværende, tidtrædende og tidligere ansatte, samarbejdspartnere og leverandører kan indberette til, ligger på kommunens hjemmeside, og det er muligt at være anonym, når man indberetter. Den mulighed er vigtig for viceborgmester Susanne Eilersen (DF), som dog også påpeger, at der kan være ulemper.

LÆS OGSÅ Flittige whistleblowere i København
FOR ABONNENTER

– Muligheden for at indberette anonymt øger sandsynligheden for, at der kommer indberetninger, men det har også den ulempe, at det kan umuliggøre eller besværliggøre visse undersøgelser. Derfor er det vigtig med grundig information om, hvilken viden der er brug for, når man indberetter, siger hun.

Ifølge Pernelle Jensen (V) har det seneste år vist, at der er behov for en whistleblowerordning.

– Det er vigtigt, at whistleblowerordning også omfatter eksterne leverandører, da det vil øge vores mulighed for at få indberetninger og relevant viden om organisationen udefra. For mig er det vigtigt, at de også har en kanal, hvor de anonymt kan komme med deres indberetninger. Især for det, som vi har været igennem siden december, har vist et behov for en whistleblowerordning – både internt og eksternt, siger hun i pressemeddelelsen. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efter skandaler er Fredericia klar med whistleblowerordning Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger