Arkivfoto
Arkivfoto
26.11.2021 kl. 09.03

Radikale peger på Martin Damm som ny formand for KL

Alt peger på, at Jacob Bundsgaard (S) må give depechen videre til Martin Damm (V), når KL til marts får ny formand.

Han har prøvet det før, og nu ser det ud til, at han atter får en periode for bordenden i KL’s bestyrelse.

Kalundborgs borgmester og nuværende næstformand for KL Martin Damm (V) står til at blive ny formand med opbakning fra Radikale Venstre, der sidder på det afgørende mandat i bestyrelsen.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Her skriver nuværende KL-bestyrelsesmedlem Leon Sebbelin (R), at partiet har haft ”gode” drøftelser med både Socialdemokratiet og Venstre. Men valget er altså faldet på Martin Damm, der glæder sig til at overtage formandsposten igen.

LÆS OGSÅ Kort nyt
FOR ABONNENTER

– Jeg er da glad for, at det lykkes igen. Jeg har altid brændt for kommunerne og kommunernes vilkår, og det er det bedste sted at gøre det. Jeg har gode traditioner for at arbejde sammen med Radikale Venstre, både lokalt og i KL, siger han til Danske Kommuner.

Radikale Venstre har tidligere været udslagsgivende, når der skal vælges formand i KL. Senest i 2013, hvor partiet også pegede på Martin Damm. Dengang som i den kommende valgperiode sidder centrum-venstre på otte mandater i bestyrelsen, de borgerlige partier også otte mandater og et radikalt mandat i midten.

Konstitueringen af KL’s bestyrelse sker i forbindelse med kommunalpolitisk topmøde til marts. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Radikale peger på Martin Damm som ny formand for KL Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger